Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Alfabetisk oversigt’ Category

/Reklame – indeholder anmeldereksemplarer/

Så er det vist på tide med endnu en omgang Nyt i reolen – for der er kommet en pæn stak til siden sidst. Jeg var ærligt talt bange for at hele molevitten ville styrte på gulvet, da Læs mere…

Read Full Post »

Jeg har læst 63 bøger – det vil sige, jeg har læst eller lyttet til 63 i 2014. Det er vidst ikke så tosset endda, når man indregner barsel, unger, familieliv og den slags detaljer. I øvrigt er det helt uden noget reelt sammenligningsgrundlag, for det er mange år siden jeg sidst så minutiøst har holdt styr på min læsning. Bloggen giver mig lyst til at læse mere, og får mig til at prioritere min læsning – det er virkelig sjældent, jeg ser fjernsyn.

Tove Ditlevsen har fyldt en del i 2014, og jeg tror også, det er hendes “skyld”, jeg har læst mere lyrik – det er i hvert fald primært hendes værker, der figurerer i den kategori.

Jeg kan særligt fremhæve hendes selvbiografi Gift og bogen om hendes eget forfatterskab Om sig selv. Det er to gode steder at starte, hvis man ikke har læst Ditlevsen før.

foto 6

Jeg fik virkelig hul igennem til lydbøgerne i 2014. Ikke siden min barndom, har jeg lyttet til så mange bøger som i den sidste halvdel af året. Det skyldes især, at netlydbog.dk nu fungerer sammen med app’en Ereolen, så man kan lytte via sin Iphone. Det var et par børnebøger, der fik det til at “spille” for mig – det var en sand fryd at lytte til de to første bøger om Laura Ingalls Wilders barndom i den store skov og på prærien. Derudover vil jeg fremhæve Snebarnet, som er en smuk historie – uanset om den læses eller lyttes.

IMG_3572

I 2014 deltog jeg i mit første read-a-thon. Jeg fik ikke læst så meget som mange andre, men det betød egentlig ikke det store for det var en fornøjelse at være med, mærke stemningen og sammenholdet, selvom jeg sad her i min egen stue (eller lå i min egen seng). Det vil jeg gerne prioritere at deltage i i 2015, hvis familielivet tillader det.

IMG_3454

I mange år har jeg drømt om at finde en læsekreds, mødes med ligesindede litteraturelskere og snakke om bøger, for det kan man altid tale om! Det var også en “første” i 2014 og det er dejligt at blive udfordret med bøger, man helt sikkert aldrig selv ville vælge – og se hvor stor forskel, der er på hvad man får ud af læseoplevelsen. Heldigvis er det ikke alle bøger, der er en “udfordring”, for jeg synes vældig godt om To Kill A Mockingbird – det er skønt at have læst den klassiker, som der findes referencer til i et utal af andre romaner.

IMG_3056

Lad mig i øvrigt i flæng fremhæve andre gode og anbefalelsesværdige læseoplevelser fra 2014.

Nanna Foss Spektrum #1 Leoniderne, som overraskede mig fantastisk positivt.

Biografien om Suzanne Brøgger. Krukke. Læs den, og hvis du ikke er til biografier, så er denne faktisk et ganske udemærket sted at starte.

Stephen Chbosky The perks of being a Wallflower. Rigtig god bog – det er slutningen der gør det, for mig i hvert fald, det var der alle brikkerne faldt på plads.

IMG_3677

IMG_3619

IMG_3439

IMG_3204

IMG_3081

foto 1

foto 3

foto 4

foto 3

foto 2

Tak fordi I læser med, tak fordi I tager jer tid til at kommentere – må 2015 blive et godt læse år.

Se en fuldstændig liste over mine læste bøger i 2014 her.

Read Full Post »

Rigtig godt nytår!

Før jeg laver et opsamlende indlæg om læseåret 2014, skal der gøres status over december.

IMG_4046

Det er blevet til tre bøger i december – færdig læste, og det er det jeg tæller, der er også et par påbegyndte, som jeg tager med mig ind i 2015.

1.
Månedens første bog er en juleklassiker for mange, for mig var det dog første gang jeg stiftede bekendtskab med familien March i Pigebørn af Louisa May Alcott. Det var en fin oplevelse, men ikke noget vildt – dog har jeg lånt efterfølgeren hjem fra biblioteket.

2.
Jane Aamunds Naboens Søn var lidt af en skuffelse, desværre – jeg havde ellers håbet på mere fra Aamunds side.

3.
Snebarnet af Eowyn Ivey var tilgengæld en dejlig overraskelse – og månedens bedste læse eh, lytteoplevelse. En virkelig fin og velskrevet og velgennemtænkt historie.

Tre bøger er ikke meget, de foregående måneder taget i betragtning, men der har været meget sygdom og heldigvis masser af dejlige familiestunder også. Jeg er derudover gået i gang med Tartts The Goldfinch, og min ambition om at få den færdig læst til 5. januar, det kommer bare ikke til at ske, den er så tyk! Jeg lytter til Olive Kitteridge og læser også en e-bog – så der er mange uafsluttede ender, jeg skal ha’ afsluttet her i januar.

Rigtig godt nytår alle sammen, jeg er meget glad for, at I har lyst til at læse med og kommentere herinde 🙂

Read Full Post »

IMG_0220

Snebarnet af Eowyn Ivey (org. The Snow Child), oplæser Bent Otto Hansen, 12 t. og 2 min.

I 1920’ernes Alaska hvor sne, kulde og overlevelse hersker, har det barnløse par Mabel og Jack slået sig ned i en hytte. De er på sin vis flygtet. Flygtet fra familie og venners tavse blikke på den ikke-voksende mave. De holder sig for sig selv. Jack forsøger at rydde jorden og gøre den klar til dyrkning, Mabel bager tærter til den nærliggende lille bys hotel. Da den første sne falder en aften bygger Jack og Mabel i kådhed en snepige, omsluttet af Mabels sjal og med fine røde læber. Da dagen gryer er snebarnet væk, det samme er sjalet.

Jeg har fået anbefalet bogen af Malene, og var en lille smule skeptisk. Ikke fordi Malene anbefalede den (det gav den blot en blåstempling), men fordi jeg altid tøver en anelse, når der er et eller andet overnaturligt element. Selvom fortællingen startede en anelse dystert og langsomt, blev min skepsis gjort til skamme. Det er en meget fin og skøn fortælling, og jeg har et svagt punkt for nybygger historier.

Oplæseren er en mand, og jeg tror, det er den første lydbog, jeg har hørt (bortset fra min barndoms lydbøger) med en mandlig oplæser. Jeg skulle lige vende mig til det, men jeg tror i virkeligheden, at jeg hver gang lige skal vende mig til den pågældende oplæsers måde og stemme. Oplæserens stemme var behagelig, omend den til tider blev lige en tand for dyb/ru og det var ikke fløjsblødt for mine sarte øre. Haha. I hvert fald er det småting, oplæseren generede ikke min oplevelse af historien.

Note:
En rigtig flot fortælling, men en god ramme. Realistisk og alligevel med et strejf af noget uforklarligt. Det generer mig ikke, at jeg efterlades uden en forklaring på det hele – det er trods alt de barske realiteter der rammer hårdest.

IMG_4042

Read Full Post »

“Hun var overfølsom over for de jævnaldrende drenges lugte, deres hår og deres duvetinejakker. Hun kendte den lugt, hendes lillebror gik på en drengeskole, og hele skolen lugtede ramt af drenge.”

IMG_3910

Naboens søn af Jane Aamund, udgivet i 2013 på People’s Press, 261 sider, lånt på biblioteket

Familien Lund bor i et pænere villakvarter nær København. En dag får de nye naboer, familien Bentzon. Begge mødre har rødder i det vestjyske, begge fædre har klare ønsker for deres børns fremtid. Vi er i 1950’erne i en opbrudstid, hvor familiemønstrene og  kærligheden er noget man begynder at stille spørgsmålstegn ved. Barbara Lund og Lars Bentzon bliver venner og fortrolige, og på den måde får de to familier relationer til hinanden. I bogens forord lægger Jane Aamund op til en rigtig fin historie med ordene

“Jeg begynder i morgen på en roman om en mand og to kvinder. Den ene elskede ham, han elskede den anden. Den ene kendte ham, fra hun var fjorten år. Den anden var gift med ham i halvtreds år. En roman om mænd, sønner og deres kvinder. En roman om de særlige mænd, der må vokse op i deres stærke fædres skygge. Sønnerne kæmpede forgæves for fars kærlighed. Fædrene stod tilbage med skuffelsen. De forstod aldrig, at de selv spillede en rolle i ulykken.”

Jeg har med stor fornøjelse læst Jane Aamunds beretninger om hendes tossede familie i Klinkevals-bøgerne, og jeg har slugt fortællingerne om hendes vestjyske familie i Lemvig-krøniken. Desværre når hun ikke i mål med denne roman, der bliver lagt op til en storslået familiefortælling, men det hele ender med at blive sådan lidt fladt. Historien flagre i forskellige retninger, uden at nå i dybden. Den lover langt mere end den kan holde. Barbara og Lars bliver sjælefrænder og fortrolige, siger bagside teksten – jeg når ikke at opfatte, hvor i bogen det sker. De møder hinanden og begynder at ses og tale i telefon sammen – men den sammenhørighed, der eftersigende er mellem dem, oplever jeg ikke. Der er i det hele taget flere løse ender, det er som om Aamund vil for mange ting og har for mange ideer med sin roman, men glemmer at følge op på det og andre ting skøjter hun for let hen over. Visse ting er decideret selvmodsigende, fx. står der på sammen side, at “Barbara Lund var heldig. Hun var den eneste pige på vejen.” og “Barbara havde to mindre søskende. En lillesøster, Hanne, og en yngre bror, Peter.” 

Note:
Jane Aamund vil for meget, og når alt for lidt. Jeg synes, det virker lidt sjusket – der burde være en redaktør, der havde holdt lidt styr på hende (hvis det ellers er muligt!), for potientialet for en virkelig fremragende historie, det er tilstede. Jeg var skuffet, da jeg lukkede bogen, jeg fik ikke det, jeg var blevet stillet i udsigt – det var en ret flad fornemmelse.

IMG_3911

IMG_3912

Read Full Post »

“Havearbejde, spadsereture, roture på floden og blomsterjagter fyldte de solrige dage; og når det regnede, havde de indendørs fornøjelser, nogle var gamle, andre nye – alle mere eller mindre af egen opfindelse.”

IMG_3849

Pigebørn af Louisa M. Alcott, udgivet første gang 1868 (denne 1995 på Høst & Søn, 223 sider, min bogreol

Jeg har haft denne bog stående på min bogreol i umindelige tider, jeg har forsøgt at begynde på den, har opgivet – men da jeg læste om et read-along på Instagram, besluttede jeg mig for, at tiden måtte være inde. Nu har jeg læst den, bogen om de fire søstre Meg, Jo, Beth og Amy og deres mor, far, Hannah, naboerne og pigernes liv, deres pligter og gøremål, deres glæder og sorger. Måske er det ikke den pæneste version, jeg har af bogen (den har kun kostet 20 kr.), men indholdet er nu ganske sødt og fint. Jeg må dog indrømme, at jeg ikke sådan var helt oppe at ringe over den – den var let og sød, og jeg havde ganske givet holdt langt mere af den, havde jeg blot læst den, da jeg var yngre. Min nysgerrighed om de fire søstres videre skæbne er dog vagt så meget, at jeg har reserveret efterfølgeren Good Wives på biblioteket.

Note:
En fin og let bog, som jeg fandt sød – men skulle jeg have holdte mere af de fire piger, skulle jeg nok have lært dem at kende for flere år tilbage.

IMG_3850

IMG_3851

Hvad er jeres forhold til “Pigebørn”?

Read Full Post »

Se en fin lille stak…

IMG_0207

Den skønne bog i Spektrum-serien, Leoniderne (#1) af Nanna Foss har jeg anmeldt her.

IMG_0213

Neil Gaimans Neverwhere og Leif Panduros Rend mig i traditionerne har jeg fået af Malene, som er væsentlig bedre til at rydde ud i bogreolen end jeg selv er.

IMG_0212

IMG_0211

Jomfruen fra Norge af Tore Skeie er et anmeldereksemplar fra Gads Forlag. Den er utrolig smuk med fine guldornamenter trykt ind i det sorte. Du kan i øvrigt læse min anmeldelse her.

IMG_0210

De to bind af George Eliots Middelmarch fandt jeg da vores lokale fritidsklub holdt julemarked. Det er rigtig velholdte hardbackudgaver på dansk og de kostede kun 5 kr. pr. bind – hvilket kup!

IMG_0209

Bag de lukkede døre af Maria Baastlund Nielsen er et anmeldereksemplar fra mellemgaard, som jeg endnu ikke har læst, men som jeg glæder mig til at få begyndt på.

IMG_0208

E. M. Forester A Room with a View skal vi læse i min læseklub næste år, ja, og så blev jeg jo nødt til at bestille den hjem. Den ser jeg rigtig meget frem til at læse.

IMG_3822

Jeg håber på at have rigtig mange fine ting at vise jer igen efter jul 😉

Read Full Post »

IMG_0205

Novembermåneds wrap-up. Jamen, endnu en glimrende læse (og lytte) måned. 4 bøger og 2 lydbøger.

1.
Den første bog var til min læseklub, og indrømmet, nok aldrig en jeg selv ville ha’ pillet ned fra hylden. Haruki Murakamis En vild fårejagt var ikke en udpræget succes, selvom den egentlig var nem nok at komme igennem, så er jeg nok bare ikke fan af ikke at kunne forstå meningen med galskaben. Det var ikke en fordrende første bog i mit bekendskab med Murakami. Jeg har fået flere tips til, hvilke bøger, der ville være mere “spiselige”, men nu ser vi lige hvornår der igen står Murakami på programmet for mit vedkommende.

2.
En klassiker blev tjekket af på min liste i mødet med månedens anden bog, The Catcher in the Rye af J. D. Salinger. En rigtig udemærket bog, som jeg naturligvis ikke kunne undlade at tænke på sammenholdt med The Perks of being a Wallflower. Af de to foretrækker jeg nok The Perks, men snyd alligevel ikke dig selv for The Catcher in the Rye, den er også rigtig fin.

3.
Maren Uthaugs Og sådan blev det blev novembers tredje bog, og en rigtig god en af slagsen. Letlæselig, men fyldt med følelsesfulde beskrivelser, der ramte mig lige i (moder)hjertet. Siderne vente næsten sig selv, og den var stort set læst på en aften.

4.
Det her var en drøj en at komme igennem, jeg lyttede til den over lang tid, for hold nu op hvor var det bare kedeligt – jeg tillægger det oplæseren, og har næsten fået lyst til snart at læse bogen, for at se om jeg tager fejl? Jeg vil i hvert fald ikke anbefale dig at lytte til Northanger Abbey af Jane Austen, forhåbentlig vil det være mere interessant at læse den. Hvem ved?

5.
Krukke. En biografi om Suzanne Brøgger har givet mig lyst til at tage hul på Brøggers forfatterskab. Det var en anderledes og utrolig velstruktureret og velskrevet biografi, som jeg virkelig kan anbefale.

6.
Det her var månedens overraskelse. Leoninderne af Nanna Foss (Spektrum #1) tog mig med storm. Det er sci-fi og det er jo ikke mig, eh, eller jo måske. Det var i hvert fald en stor fornøjelse at lytte til historien, og jeg venter i spænding på den kopi af bogen, jeg blev nødt til at bestille hjem – og så på udgivelsen af den næste bog i serien.

Jeg forestiller mig, december kunne komme til at byde på min første Donna Tartt bog. Emily holder nemlig online læseklub, så jeg tror, det vil være en rigtig god måde for mig at få hul på den moppedreng af en bog. Er det noget I planlæger at deltage i?

Ha’ en skøn december!!

Read Full Post »

Billedet er lånt af Forlaget Tellerup

Billedet er lånt af Forlaget Tellerup

Leoniderne af Nanna Foss (Spektrum #1), Forlaget Tellerup, udgivet 2014, oplæst af Anja Owe, 14 timer

Jeg læser ikke sci-fi, ja, det er i hvert fald det jeg bilder mig selv ind. I min verden er sci-fi ufo’er, aliens og andre uvirkelig væsner, creapy verdner, uhyggelige fremtidsvisioner, viruser, robotter gone mad og den slags. Men sådan er Leoniderne ikke – den var overraskende realistisk – jeg vil næsten sige grænsende til det uhyggeligt realistiske. Nu skal der heller ikke så meget til at skræmme mig, og derfor læser jeg heller ikke gysere, men jeg blev altså lidt skæmt, men fremfor alt virkelig draget og indfanget i Nanna Foss’ fantastiske historie. Hvilken fantasi, hvilket kæmpe forarbejde, det må have krævet at søsætte serien, som er planlagt til ikke mindre end ni bind. Mens jeg lyttede til historien, ventede jeg på, hvornår jeg mon ikke ville kunne lide den længere, hvornår det grønne monster dukkede op eller rumvæsenet – det skete aldrig, jeg blev ved med at blive mere og mere spundet ind i historie og jeg var vild med de gennemarbejdede og detaljerede beskrivelser af omgivelserne, personerne og plottet. Jeg var imponeret over den research, der må ligge bag beskrivelserne af f.eks. astrofysikken og billedekunsten. Det må kræve en hvis viden og indsigt at kunne tænke det så godt ind i historien.

Så nu er jeg åbentbart også til sci-fi, selvom jeg sådan set ikke har læst Leoniderne, men lyttet til den – but you get the picture! Man kan godt overraske sig selv, selvom man er over 30… og jeg glæder mig til at modtage en pakke fra Tellerup snarest. Jeg var faktisk så begejstret for bogen, at jeg simpelthen bliver nødt til at eje et eksemplar.

Note:
Lydbøger på en længe over 5-7 timer har skræmt mig, men det var intet problem at komme igennem de 14 timer Leoniderne varer. Det var et langt større problem at smide høretelefonerne fra mig. Oplæseren var god, det må hun have været for jeg har i hvert fald ingen indvendinger, når jeg tænker over det nu. Jeg er sikker på, jeg ikke ville have ladet det gå ubemærket hen, hvis oplæseren var irriterende eller kedelig.

Jeg tror, børne- og ungdomsbøger umiddelbart fungerer bedst for mig på lydbogsfronten. Det er, der jeg har haft mine bedste lytninger so far.

Read Full Post »

“Fortælleren vælger, hvordan virkeligheden ser ud, hvordan de andre personer skal fremstilles, og hvor mange små ironiske “jo”, “nok” og ildelugtende ostemadder, der skal placeres i teksten som tidsindstillede bomber. Hvis den reelle virkelighed er vanskelig at forholde sig til, tilbyder ordene en måde at få hul på den. Men det tager tid.”

IMG_3777

Krukke. En biografi om Suzanne Brøgger af Louise Zeuthen, udgivet på Gyldendal i 2014, 451 sider, lånt på biblioteket

Louise Zeuthen har en ph.d. i nordisk litteratur og er lektor på Institut  for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på KU – og det fornægter sig ikke i bogen. Zeuthen inddrager og diskuterer Suzanne Brøggers forfatterskab i relation til SB’s eget liv. Rigtig interessant og tydeligt at Zeuthens litteratærer baggrund og viden gør sig gældende. Hele den debat, der har stået på længe om autofiktion, er interessant at tænke ind i relation til Suzanne Brøgger. Hun siger selv, citeret i biografien, at “Når folk blev chokerede over den barske grufulde virkelighed i Dostojefskys bøger, svarede han: Ok, det er bare en afbleget version af virkeligheden. Virkeligheden er meget værre. Det samme vil jeg sige. Når nogen spørger, om det virkeligt er sandt, om jeg virkelig har oplevet det jeg skriver (…) Jeg må svare, nej, det er bare digt. Hvis jeg skulle skrive mine autentiske memoirer, ville de blive forbudt.”

Suzanne Brøgger har bedt Zeuthen skrive biografien, og har i den forbindelse givet hende adgang til personlige breve og dagbøger. Zeuthen har delt biografien op i emnedele fremfor stramt kronologisk, så kapitlerne hedder fx. “Mor”, “Far”, “Femme fatale”, “Den franske forbindelse”, “Myte” og lignende. Det virkede godt og giver en naturlig fremdrift tidsmæssigt. Det er helt klart en anderledes biografi. Den går meget tæt på, det er dybt personlige forhold, tanker, følelser og relationer der bringes frem i dagens lys. Der er citater fra dagbøger, brevkorrespondancer, tegninger, billeder, ja, selv en liste over erobringer og deres formåen i sengen.

IMG_3778

IMG_3687

Det overrasker mig, hvor personligt det er. Der er hede kærlighedsbreve mellem den purunge Suzanne og hendes ældre franske elsker. Der er store refleksioner i hendes breve, hun skriver modent og velovervejet.  Man fornemmer gennem bogen, hvordan hun modnes og udvikler sig til denne femme fatale, der ikke lader andre bestemme, hvad der kan lade sig gøre.

“Enten lange negle eller krigsreportage, enten seriøse og afdæmpede forfatterminer eller festskrud og eksibitionisme, synes mantraet at lyde.”

“De mange formaninger om, at hun bliver nødt til at vælge mellem intellekt og sexappeal, hvis hun vil tages alvorligt, afvises som “skizofrene” symptomer på en kulturel sygdom.”

Suzanne Brøgger accepterer ikke, at man ikke både kan blæse og have mel i munden. Hun rummer så mange modsætninger og handler i modsætninger.

Den tvetydighed hendes forfatterskab og liv rummer er med til at underbygge mytedannelsen – hvad er fiktion hvad er virkelighed?

“Myten er Suzanne Brøggers værn mod ensomhed.” Jeg ser det dog også som en måde at gemme sig på, for på trods af de meget personlige og saftige detaljer, er jeg stadig ikke sikker på, hvem hun er. Var det omvendt mig, der havde udleveret så personlige ting om mig selv og mit liv, ville jeg føle mig hudløst blottet. Brøgger gemmer hverdagen, tiden hvor hun møder sin mand og får et barn, har hun ikke ønsket, Zeuthen skulle skrive om. Suzanne Brøgger påtager sig en rolle, den rolle folk forventer hun påtager sig, og det er faktisk også ret karakteriserende for biografien.

Note:
Det er en god biografi, den er velskrevet, den er interessant og den er detaljeret. Herhjemme har jeg i spøg omtalt den som “Missekatte-bogen” overfor min kæreste, Brøgger er virkelig ikke nærig med detaljerne – heller når det gælder billeder. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, men i hvert fald ikke det, jeg fik. Det er positivt ment, for det er en anderledes biografi – og det tager jeg hatten af for.

Jeg kan i øvrigt tilføje, sådan lidt på den #sortlitterærsamvittighed ‘s front, at jeg faktisk aldrig har læst noget af Brøgger. Det er ret pinligt, men nu er det sagt – og på min bestillingsliste på biblioteket er der allerede flere af hendes værker, for hendes biografi har givet mig lyst til at se nærmere på hendes forfatterskab. Hun kan uden tvivl skrive, det vidner de mange brev- og dagbogsuddrag om, og hun er reflekteret og har oplevet mere end almindeligt i sin opvækst når det gælder familierelationer og sexualitet.

IMG_3677

 

Har I læst Brøgger, og hvad kan I anbefale fra hendes forfatterskab?

Read Full Post »

Older Posts »