Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘Frankrig’

“Uorden. I hører kommandanterne sige det. I hører køjemesteren sige det. Der skal være orden. Livet er kaos, mine herrer. Og vi repræsenterer en orden i det kaos. Helt ned på genetisk plan. Vi skaber orden i arternes evolution. Luger de mindreværdige fra, det vilde, avnerne.”

Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr, udgivet på dansk af Forlaget Politiken i 2014, min bogreol, 559 sider, 5/5 stjerner

Alt det lys vi ikke ser er en meget sanselige bog. Den er spækket med sanselige beskrivelser.Den metalliske lugt af sne, de snirklede former af muslingeskaller. Og det er så utroligt smukt. Læs mere…

Read Full Post »

“Men fandtes den, eller var den bare en ønskeforestilling, jeg værnede om? Nogen legetøjshund havde jeg aldrig haft. Måske tilhørte den nogen, vi havde besøgt, og jeg havde blandet barndomsminder sammen. For vi havde vel også været steder. Besøgt folk. 

Været normale, inden vi døde.”

Svøm med dem som drukner af Lars Mytting, udgivet på dansk af Rosinante i 2015, min bogreol, læst med læseklubben i november, 443 sider, 3/5 stjerner

I Norge vokser Edvard op hos sine bedsteforældre. Hans forældre døde, da han var 3 år. I Frankrig. Og bagefter var han selv forsvundet flere dage. Læs mere…

Read Full Post »

trolderier

Men egentlig ville jeg så gerne have været antropolog af Margaux Motin, org. titel “J’aurai adoré être ethnologue”, udgivet på dansk i 2013 på forlaget Cobolt, lånt på biblioteket, 176 sider, 3,5/5 stjerner

Chick-litt i tegneserie form. Tilsat lidt Bridget Jones humor. Egentlig en rigtig god kombination. Denne graphic novel er både humoristisk og realistisk, god damn it, man kan jo genkende sig selv og sit par- og familieforhold flere steder. Ehm! Læs mere…

Read Full Post »

Hans enkle pointe havde været den, at religion vendte alt det på hovedet, som vi frygter ved den menneskelige eksistens: Vi skal alle dø (vi skal alle leve evigt), livet er stærkt uretfærdigt (der vil være absolut og fuldstændig retfærdighed), det er rædselsfuldt at blive trådt på, være magtesløs og underkuet (de sagtmodige skal arve Jorden) og så videre.

trolderier

Moders mælk, Til sidst af Edward St Aubyn (Patrick Melrose-romanerne II), udgivet af Gads Forlag 2015 (org. 2005/2011), modtaget som anmeldereksemplar af forlaget, 433 sider, 3,5/5 stjerner

Den første samling af Patrick Melrose-romanerne kredser primært om forholdet til faderen, hvorimod denne samling har fokus på Læs mere…

Read Full Post »

img_9076_srgb

Det litterære apotek af Nina George (org.titel “Das Lavendelzimmer”), udgivet af forlaget Bazar i 2016 (org. 2013), lånt på biblioteket, 395 sider, 3,5/5 stjerner

Den her bog bliver båret af det helt igennem geniale koncept, om en husbåd ombygget til et litterært apotek. Jeg forstå ikke, at bogen på originalsproget hedder “Lavendelværelset” – den danske titel appellerer i langt højere grad til mig og passer i øvrigt også meget bedre til historien.

Men forestil jer, den her flydende boghandel med en dedikeret boghandler, der går op i at matche bøger til mennesker og deres sindstemninger. Han er tilnærmelsesvis en psykolog/psykoterapeut, der ordinere litteratur mod “weltschmerz”. Bøger som medicin mod hjertesorg, identitetskriser, det at falde for den forkerte mand igen og igen og så videre. Altså bortset fra, at den kære boghandler ikke formår at medicinere sig selv (selvfølgelig!). Læs mere…

Read Full Post »

img_0211

Baseret på en sand historie af Delphine de Vigan, oversat fra fransk efter “D’après une histoire vraie”, udgivet på dansk af forlaget People’s Press i 2016 (opr. 2015), lånt på biblioteket, 315 sider, 5/5 stjerner

Den her bog fucker virkelig med din hjerne. På en fed, fed måde. Jeg så, der stod “thriller” på forsiden af bogen, og blev sådan lidt meeeeh, men vi er slet, slet ikke ude i nogen gyser her (altså ikke gyser som sådan i hvert fald – bare lige til info, hvis der er nogen, der har det lidt som mig!). Alligevel er der jo noget om snakken – begrebet er rent faktisk rammende, men – ja, nu skal jeg jo helst ikke sige for meget.

Da jeg for et par år siden læste Læs mere…

Read Full Post »

“Dér var det, at han fik sin anden store æstetiske åbenbaring, mens han foldede kortet ud et par skridt fra franskbrødssandwicherne i cellofan. Dette kort var sublimt; ude af sig selv begyndte han at skælve foran udstillingsstativet. Aldrig havde han betragtet en så vidunderlig genstand, så rig på følelser og fornuft som dette Michelinkort i størrelsesordenen 1:150.000 over la Creuse, Haute-Vienne. Essensen af moderniteten af de videnskabelige og tekniske tilegnelse af verden, var her blandet med essensen af det animalske liv. Tegningen var kompleks og smuk, af en fuldstændig klarhed, og brugte blot en begrænset farveskala.”

FullSizeRender

Kortet og landskabet af Michel Houellebecq (org. “La carte et le territoire”), udgivet 2010 (e-bog i 2012), læst som e-bog, 317 trykte sider, læst med læseklubben, 3/5 stjerner

Jeg gik ind til denne læseoplevelse uden at vide noget som helst om bogen. Sædvanligvis læser jeg bagsideteksten inden, jeg begynder på en bog – det falder ikke så naturligt med en e-bog, så jeg anede vitterligt ikke andet om Houellebecq end hvad jeg sporadisk havde hørt i forbindelse med hans udgivelse af Underkastelse sidste år. På den konto havde jeg faktisk også afskrevet ham. Nu var det så ikke hverken værre eller bedre end, at vi skulle læse Kortet og landskabet i marts med min læseklub. Det er en af de rigtig gode ting ved en læseklub – at blive udfordret på sin bog-comfort zone! Læs mere…

Read Full Post »

IMG_5347

Hende du forlod af Jojo Moyes (org. “The Girl You Left Behind”), udgivet i 2012 af Cicero/Rosinante & Co., lånt på biblioteket, 444 sider

I Frankrig, under 1. verdenskrig, bor Sophie med sin bror, søster og dennes børn på familiens gamle hotel. De to søstres mænd er begge ved fronten – og i stedet for at vente på sin mand i Paris, er Sophie taget hjem for at være sammen med sin familie. Sophies mand, Édouard, er kunstmaler og har malet et portræt af Sophie – og det maleri betyder alverden for Sophie, og hjælper hende med at udholde savnet af ham. Tyskerne er kommet til den lille by, hvor familien bor, og den nye kommandant beslutter sig for, at Sophie og hendes søster skal lave mad til de tyske soldater hver aften.

I England i 2006 slikker Liv sine sår efter manden, Davids, pludselige død. Hun bor alene i et kæmpe hus, nærmest et mausoleum, som er udtænkt og bygget af David. I Livs soveværelse hænger et portræt af en ung kvinde, og det billede betyder alt for Liv.

Jojo Moyes har gjort det igen, skrevet en dejlig tyk, kærlighedsbog – men fine forviklinger, og et flow og en historie, der gør, at man vender side efter side i stadig hurtigere tempo. Det er en god oplevelse at dykke ned i Moyes univers, selvom det ikke altid er rosenrødt det hele, så er det alligevel et trygt sted. Måske var slutningen liiiidt bob bob, men det gør ikke noget, for selve oplevelse i Moyes selskab.

IMG_5348

Read Full Post »

IMG_5322

IMG_5323

Færdig med Eddy Bellegueule af Édouard Louis ( org. “En finir avec Eddy Bellegueule”), udgivet første gang i 2014, denne udgave 2015 på Rosinante, lånt på biblioteket, 220 sider

Det er ikke let at være født med løse håndled, en høj, tøset stemme og værst af alt, rent faktisk at være homoseksuel, når man er født ind i et ekstremt maskulint miljø, hvor mænd er mænd, hvor man slås for sin dame og homoseksualitet i den grad er et tabu.

Eddys familie er fattig, der er tale om et virkeligt underklassemiljø, hvor ambitionerne rækker til at tørre røv på de gamle og arbejde på fabrik, blive gift tidligt og få børn, drikke, se tv og slås. Skolen er ikke vigtig, der bliver kun spurgt til lektierne “fordi det gør man” – svaret er uden betydning.

Titlen lovede en frigørelse fra dette miljø, hvor den spinkle og feminine Eddy slet ikke passer ind, og det lever den ikke helt op til. Der anes klart en frigørelse i slutningen af bogen – men det er kun starten på en process, det allerførste skridt på vejen. Bogen handler mere om hvordan det er at være Eddy Bellegueule; der bliver mobbet, tæsket, udsat for diverse ydmygelser og som forsøger tale med en dybere stemme og være interesseret i piger, for at passe ind. Det er bestemt også interessant, men jeg synes ikke bogen lever op til det titlen lover, og jeg håber meget, der kommer en fortsættelse – for der løftes en flig af sløret hen mod slutningen og jeg vil vide hvordan Eddy får krænget sig fri og bliver til Édouard Louis.

Read Full Post »

“Påstanden om, at enhver dræber det, han elsker, forekom ham at være det rene gætværk sammenlignet med den til vished grænsende sandsynlighed for, at man bliver til det, man hader. Der fandtes naturligvis mennesker, der ikke hadede noget som helst, men de forekom Patrick så fremmedartede, at han ikke kunne forestille sig deres skæbne.”

FullSizeRender 2

Glem det, Dårligt nyt, En smule håb af Edward St Aubyn (Patrick Melrose-romanerne 1-3), udgivet på dansk af Gads Forlag, udkommer 4. juni 2015, modtaget som anmeldereksemplar af forlaget

Vær forberedt på dårskab, amoral, ligegyldighed, vold, sadisme, druk og stoffer når du møder den dysfunktionelle familien Melrose og deres velhavende omgangskreds. Det er ikke lytter idyl at have penge nok, men det hjælper dig med at få de reneste stoffer og ikke at skulle bekymre sig om, hvor pengene til det næste fix skal komme fra.

De tre første romaner om Patrick Melrose er netop udkommet på dansk og de to sidste udkommer i efteråret 2015.

I den første roman “Glem det” er Patrick Melrose bare en lille dreng på 5 år, han er med sine forældre i deres sommerresidens i Frankrig. Her trisser han omkring, uden at have så meget at tage sig til. Romanen fortælles primært ud fra faderen, David Melrose og moderen, Eleanor Melrose og de øvrige voksnes synsvinkler. Det står klart at David Melrose er en mand, der nyder sin magt over andre og som har temmelig sadistiske tilbøjeligheder. Historien udspiller sig over en enkelt dag, men vi kommer som læsere til at få et tydeligt billede af forældrenes forhold, og hvilken type mennesker, fra deres omgangskreds, de har inviteret til middag.

“Han stod ved siden af sengen og så ned på det grønne sengetæppe med ildfuglene på. Hans far lød temmelig træt, da han talte. “Jeg er nødt til at straffe dig.”
“Men hvad har jeg gjort?”
“Du ved udemærket godt, hvad du har gjort,” sagde hans far med en kold, tilintetgørende stemme, Patrick fandt overvældende overbevisende. Han skammede sig pludseligt over alle de ting, han havde gjort forkert. Hele hans eksistens forekom ham at være hæmmet af fiasko.”

I “Dårligt nyt” er Patrick, der nu er i starten af 20-erne, taget til New York for at hente sin afdøde faders aske med hjem. Hele turen er en stor rus og viser med alt tydelighed hvilket voldsomt misbrug, Patrick er kommet ud i. Han er så håbløst langt ude og tager så mange stoffer, at det forekommer utopisk, at han nogensinde kan komme fri af misbruget.

“En smule håb” foregår i England og Patrick er ikke længere ude i et så voldsomt misbrug, men kæmper stadig med fortidens dæmoner. Han har på en eller anden vis fået kæmpet sig op til overfladen igen og kan reflektere over, hvor langt ude (eller nede) han har været. I et forsøg på at gøre sig fri fortæller han for første gang en god ven om, hvorfor forholdet til faderen har været så dårligt.

“Det, han pludselig og med hver eneste celle i kroppen ikke længere kunne holde ud, var at skulle gennemleve den skæbne, som fortiden havde beredt ham, og lydigt følge skinnerne, mens han som bittert betragtede alle de veje, han hellere ville have fulgt.”

Det engelske aristokrati er bestemt andet end Downton Abbey, det viser romanerne om Patrick Melrose med al tydelighed. Det der fascinerer mig særligt ved Patrick Melrose-romaner er faktisk forfatteren bag, Edward St Aubyn. I den her halvbiografiske romanserie kan der tydeligvis trækkes paralleller til St Aubyns eget liv. Hans opvækst i en engelsk overklassefamilie med overgreb og misbrug er grundlaget for hans skriverier, der er med til at bringe ham ud af fortidens rædsler.

Bogens sarte og fine forside er i øvrigt i dyb kontrast til det dystre indhold. På den anden side er der heller ikke langt fra det sarte og fine der med et knips med fingrene kan krakelere og gå i tusind stykker.

IMG_5148

Read Full Post »

Older Posts »