klassiker | trolderier

Posts Tagged ‘klassiker’

Perlen af John Steinbeck

Posted in anmeldelse, Bøger 2015, Min bogreol, tagged familie, havet, Kærlighed, klassiker, sorg on november 2, 2015| 2 Comments »

“Der lå en dirrende hede over hele den øde egn, og foran sig havde de klippebjergene, der så kølige og indbydende ud.”

Perlen af John Steinbeck (org. “The Pearl”), udgivet 2015 på Lindhardt og Ringhof (org. 1945), købt 2015, min bogreol, læst til read-a-thon 2015, 126 sider

Den fattige fisker Kino bor med sin kone, Juana, og deres lille søn ved Den Mexicanske Golf, hvor han ernærer sig ved at dykke efter perler. De klarer sig, men lever enkelt, og dog ganske lykkeligt.

“Da Kino var færdig, kom Juana tilbage til ilden og spiste. De havde talt sammen én gang, men der er ingen grund til at sige noget, hvis det alligevel kun er af vane. Kino sukkede af tilfredshed – og det gjorde det ud for samtale.”

En dag ændres deres tilværelse først ved, at en skorpion er kravlet ned i deres søns vugge og senere på dagen ved at Kino finder en stor, smuk perle på havets bund. Perlen har mulighed for at give familien en rigdom, de aldrig før har været i nærheden af og således også en helt anden tilværelse. Rygtet om Kinos perle spreder sig som ringe i vandet i det lille samfund, og grådighedens grimme ansigt viser sig.

Bogen er utrolig enkel, utrolig barsk og med en dirrende nerve, man fornemmer efter de første få sider, før tilværelsen ændres for altid for Kino og Juana. Der breder sig en uro fra Steinbecks nøgterne ord, og på de få sider historien strækker sig over, formår han at bygge en spændt stemning op, og det er svært ikke at leve sig helt ind i den lille families skæbne.

Det er mit andet møde med Steinbeck, mit første var Vredens Druer. Min anmeldelse af Vredens Druer kan findes her.
_________________________________________________________________________________________

Kender I andre små mesterværker, hvor det ikke er nødvendigt at bruge mange hundrede sider på at skrive en gribende historie?

Read Full Post »

Peter Pan genfortalt af Bjarne Reuter

Posted in anmeldelse, Bøger 2015, Min bogreol, tagged Børne- og ungdomsbøger, klassiker on oktober 29, 2015| Leave a Comment »

“Peter Pan” frit fortalt af Bjarne Reuter efter “Peter og Wendy” (udg. 1911), udgivet 1991 af Forlaget Gyldendal, fået i julegave i 1995, min bogreol, læst til read-a-thon 2015, 138 sider

Jeg har ikke før læst Peter Pan, men jeg har set filmen i et utal af udgaver – og kender derfor den grundlæggende historie. Her er den genfortalt af Bjarne Reuter i en letlæselig og børnevenlig version. Bogen er illustreret af Klaus Albrectsen, og det er super hyggeligt med illustrationer, men nogle af dem er lidt uhyggeligt i den her version – se blot på Peter Pan ovenfor.

Bogen var hurtigt læst, og et rigtig fint valg til en begivenhed som read-a-thon. Den vil helt bestemt også egne sig glimrende som højtlæsningsbog eller en læs-selv-bog for en nyere læser.

Jeg har læst, genlæst og elsker Bjarne Reuters bøger Når snerlen blomstre og Vi der valgte mælkevejen, som er efterfølgere til Zappa. Han skriver forrygende, jeg elsker hans måde at lege med ordene på. Den frihed har han ikke taget i den her bog, men konceptet og modtager er også anderledes. Jeg kunne godt finde på at læse den originale Peter Pan på et tidspunkt, jeg håber den er lidt mere dyster og detaljeret end denne version.

Read Full Post »

Alice i Eventyrland & Gennem Spejlet af Lewis Carroll

Posted in anmeldelse, Bøger 2015, Min bogreol, tagged Børne- og ungdomsbøger, eventyr, klassiker on august 22, 2015| 3 Comments »

Alice i Eventyrland & Gennem Spejlet af Lewis Carroll, udgivet af Forlaget Rosenkilde i 2015 (org. udgivet som “Alice in Wonderland” og “Through the looking-glas and what Alice found there”), anmeldereksemplar fra Forlaget Rosenkilde, 236 sider

Denne fine nyoversættelse af Alice i Eventyrland med forfatterens originale illustrationer er så yndig. Jeg glæder mig allerede til, at mine børn bliver store nok til, jeg kan læse historierne højt for dem – for det tror jeg, de vil egne sig fuldstændig perfekt til. Jeg har ikke selv nogle forkromede barndomsminder om Alice, andet end i Disney’s version selvfølgelig, og så den nyere Tim Burton-filmatisering med Johnny Depp som den tossede Hattemager (fra 2010). Sidstnævnte kan dog slet ikke karakteriseres som et barndomsminde. Host! Under alle omstændigheder så er det første gang, jeg læser om Alice og mine erinderinger om historien, eller historierne, som det jo faktisk er, er et rod sammen af de to fortællinger. Det var rigtig fint at få dem skilt ad og så må jeg indrømme, at jeg vist bedst kunne li’ den sidste, Gennem Spejlet. I det hele taget er det jo to enormt fantasifulde fortællinger, men tanke om det spejlvendte univers fascinerer mig mest. De fine illustrationer, de mange rim og remser og skøre indfald er et godt match og jeg er ret sikker på, bogen vil vinde langt større indpas hos mig, når jeg på et tidspunkt kan opleve det sammen med mine unger. Det glæder jeg mig til.

_________________________________________________________________________________________

Har I nogle barndomsminder om Alice? Og hvilken af fortællingerne er jeres favorit?

Read Full Post »

Jane Eyre af Charlotte Brontë

Posted in anmeldelse, Bøger 2015, Min bogreol, tagged coming of age, England, Kærlighed, klassiker on juli 13, 2015| 1 Comment »

“Mine kære børn,” fortsætte den tårnhøje sorte præst med patos, “dette er en sørgelig og tragisk anledning, for det er blevet min pligt at frelse jer fra denne lille pige, som kunne have været et af Guds små lam, men i stedet er et lille udskud. Ikke et medlem af den udvalgte flok, men tydeligvis et sorte får. I må alle være på vagt. I må sky hendes eksempel. Hvis det er nødvendigt, må I undgå hendes selskab, lukke hende ude fra jeres lege og nægte at tale med hende.”

Jane Eyre af Charlotte Brontë, denne udgave udgivet på forlagt Rosenkilde i 2015 (oprindeligt udgivet i 1847) i to bind, læst på dansk, 343 + 311 sider, modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget

Den unge, forældreløse Jane vokser op hos slægtninge, der er kolde og ligeglade med hendes velbefindende. Som ganske ung sendes hun på skole, og senere bliver hun lærerinde og guvernante. Der er tale om en rigtig coming-of-age fortælling, hvor Jane Eyre udvikler sig til en moden og fornuftig kvinde, der følger sine egne moralske overbevisninger. Det er også en kærlighedshistorie, om en atypisk kærlighed, en kærlighed der overvinder alt og som stikker langt dybere end et smukt ydre.

Jane Eyre har længe stået på min tbr-liste, og da Forlaget Rosenkilde var så søde at sende mig historien i en nyoversættelse, så var der ikke længere nogen undskyldning for at gå i gang. Mit kendskab til fortællingen inden begrænsede sig til noget med en ung pige, der er fattige og forældreløs, noget lidt uhyggeligt og regnvådt, og selvfølgelig en mystisk mand. Jeg har ikke læst bogen før, set film eller serier – og jeg er derfor ikke klar over, hvilke forskelle, der eventuelt måtte være – fx i sproget. Jeg var en smule overrasket over de grove ord, som selvfølgelig særligt kommer fra Mr. Rochester – der bliver bandet en god del, og det kom altså bagpå mig. Er det mon et greb i selve nyoversættelse, eller har den været ligeså “groft” oprindeligt? Når det er sagt, så kunne jeg godt lide oversættelse, sproget var flydende – og jeg er rigtig glad for, at jeg har læst bogen på dansk. Jeg tror, jeg ville være gået glip af for mange af de sproglige nuancer og detaljer, havde jeg læst bogen på engelsk. Særligt, når mit kendskab til historien forud for min læsning, var lig nul. Til gengæld er jeg sikker på, det ville være en virkelig god oplevelse at genlæse den på engelsk, hvad jeg havde lyst til umiddelbart efter endt læsning, det kunne være sjovt at sammenligne versionerne. Med mit lille “læs en klassiker hver måned resten af året”-projekt, vil jeg sige, at det fungerer godt for mig at læse i dansk oversættelse, ellers tror jeg godt, jeg kunne være gået død undervejs – det gælder i Jane Eyre som Madame Bovary (mere i Bovary dog), at der er så mange sproglige detaljer som jeg ville misse, og det er bare en skam.

Jane Eyre var en virkelig dejlig læseoplevelse, og jeg tror, jeg skal have kigget nærmere på Charlotte Brontës forfatterskab. Hun var jo dog den mest produktive af Brontë-søstrene. Har I nogle anbefalinger?

Er det ikke nogle smukke udgaver? Jeg synes, den mørke baggrund med kvindesilhuetten passer så fint til historien.

Read Full Post »

Madame Bovary af Gustave Flaubert

Posted in anmeldelse, Bøger 2015, Book-lovin', Fælleslæsning, Min bogreol, tagged ægteskab, Frank, klassiker, kvinder, utroskab on juni 30, 2015| 2 Comments »

“…findes der noget bedre end at sidde om aftenen ved kaminen med en bog, mens vinden slår imod ruderne og lampen brænder?…
-Nej, vel? sagde hun og rettede sine store, sorte, vidtåbne øjne mod ham.
-Man tænker ikke på noget, fortsatte han, timerne går. Uden at bevæge sig færdes man i lande, man tror at se for sig, og ens tanker væver sig ind i fiktionen, leger med dens detaljer eller følger intrigernes konturer. Den glider ind mellem personerne; man synes, det er en selv, hvis hjerte banker under deres klæder.
-Det er sandt! det er sandt! sagde hun.”

Madame Bovary af Gustave Flaubert, udkom første gang på fransk i 1857, denne udgave i 2006 på Gyldendal, 447 sider, min bogreol

I sin samtid blev Gustave Flauberts roman om Madame Bovary anset for anstødeligt og til fare for den offentlige moral på grund af skildringen af utroskab. Flaubert blev slæbt i retten, og måtte forsvare sit værk, men vandt sagen.

Bogen handler om den unge Emma, der gifter sig med lægen, Charles, der er en rar, men helt utrolig kedelig mand. Snart længes Emma efter sin frihed, hun længes efter romantik og luksus – men henslæber sig i hverdagens trivialitet. Hun er evigt utilfreds, og kaster sig derfor ud i udenomsægteskabelige affærer, der for en stund giver hverdagen mening, men selv livet med en elsker bliver monotont på et tidspunkt.

“Men hver gang man tænker nedsættende om dem, man elsker, kommer man lidt længere bort fra dem. Man skal ikke røre ved gudebillederne: forgyldningen bliver siddende på fingrene.”

Emma bliver mere og mere skødesløs, urolig og irretabel – og vover sig ud på dybere og dybere vand. Charles er naiv og meget betaget af sin kone. Han er ikke det der ligner jaloux, og har derfor ingen idé om, hvad der foregår lige for næsen af ham.

Flauberts sprog er meget beskrivende, sætningerne er fyldige, smukke og rummer en stor dybde.

“I deres ligegyldige blikke mærkede man den ro, der kommer af lidenskabernes daglige tilfredsstilledelse; og i deres blinde væremåde fandtes denne særlige brutalitet, der opstår ved beherskelsens af halvt tæmmede ting, på hvilke kraften kan øve sig og forfængelighedens mættes: kunsten at tumle raceheste og omgås faldne kvinder.”

Jeg startede første gang med at læse Madame Bovary for 4-5 år siden, og da jeg tog bogen ned fra reolen for at læse den her i juni, kunne jeg konstatere på bogmærket, at jeg dengang nåede til side 107. Jeg kæmpede mig gennem siderne og havde nok en helt forkert idé om, hvad bogen kunne. Den her gang var det en helt anden oplevelse, jeg var fanget af sproget allerede før de famøse 107 sider. Flaubert tryller med ordene og portrættet af Emma Bovary er interessant og på sin vis evigtgyldigt. Lidenskaben, længslerne og følelserne er relaterbare i nutiden, selvom moralen, hestevognene og kjolerne hører en anden tid til. Det handler om at læse om Mme Bovary på det rigtige tidspunkt, ellers får man ikke en god oplevelse, og det er en skam.

Tusind tak til jer, der har været med til at læse Madame Bovary og brugt #JunimedBovary – det er så motiverende og enormt hyggeligt med fælleslæsning. Det er ikke sidste gang, jeg læser på den måde. Jeg glæder mig til at høre, hvordan jeres oplevelser har været med Madamen – fortæl mig det gerne i kommentarfeltet.

Read Full Post »

The Fall of Icarus af Ovid

Posted in anmeldelse, Bøger 2015, Book-lovin', tagged Engelske bøger, klassiker on maj 18, 2015| Leave a Comment »

“As he worked and talked the old man’s cheeks were wet with tears, and his fatherly affection made his hands tremble. He kissed his son, whom he was never to kiss again: then, raising himself on his wings, flew in front, showing anxious concern for his companion, just like a bird who has brought her tender fledgelings out of their nest in the tree-tops, and launched them into the air.”

The Fall of Icarus af Ovid, denne udgave udgivet 2015 på Penguin Little Black Classics, købt på Wordery.com, 56 sider

Jeg stødte på Ovid første gang i 1.g i en latintime, hvor vi læste Pyramus et Thisbe (som har inspireret Shakespeare til fortællingen om Romeo og Julie) og hans mytologiske fortællinger var med til at gøre timerne i oldtidskundskab sjove og inspirerende. Jeg elsker en god fortælling! Ovids behandling af de græske myter i Metamorfoserne (som kan oversættes til “forvandlinger”) er lidt rodet, fordi Ovid lader den ene myte overtage den anden – en person, eller ofte biperson i en myte, bruger han til at samle tråden op til den næste historie. Så der er virkelig mange navne at holde styr på – så mange, at jeg ikke just vil indrømme at have overblikket. Men det afholder mig nu ikke fra at nyde de gode fortællinger. Som titlen på denne lille bog fra Penguins Little Black Classics antyder, så er myten om Icarus også at finde. Daidalos, Icarus far, bygger vinger af fjer og voks, til brug for deres flugt fra fangeskabet på Kreta. Daidalos indprenter Icarus, at han skal være varsom med at flyve for tæt på solen, som kan få voksen på vingerne til at smelte. Icarus kan naturligvis ikke dy sig, og bliver overmodig. Voksen på vingerne smelter, da han kommer solen for nær, og Icarus styrter i havet. Titlen taget i betragtning have jeg en forventning om, at bogen handlende om Icarus – men det er en forsvindende lille del, noget der ligner tre sider, der handler om denne myte og resten er andre myter såsom Theseus og Minotaurus og the Calydonian Boar-Hunt.

The Fall of Icarus er min første bog i Penguins Little Black Classics serien – men der er flere på min ønskeseddel. Har I anskaffet jer nogle i serien?

Read Full Post »

Junglebogen af Rudyard Kipling (e-bog)

Posted in anmeldelse, Bøger 2015, Book-lovin', e-bog, Læseklubben, tagged Bøger, Børne- og ungdomsbøger, dyr, Indien, klassiker on marts 5, 2015| 3 Comments »

Junglebogen af Rudyard Kipling, 219 trykte sider, læst som e-bog på Mofibo

Junglebogen og Disney går hånd i hånd i manges bevidsthed – det gælder også for mig. Junglebogen er Mowgli, Baloo, Bagheera, Kaa og de andre jungledyr – men bogen indeholder flere små historier, såsom Rikki-Tikki-Tavi, Elefant-Toomai og Dronningens tjenere. Det kom helt bagpå mig, at Rikki-Tikki-Tavi var en del af Junglebogen, jeg husker vagt historien fra min barndom – men huskede ikke helt rigtigt, da jeg huskede Rikki-Tikki som en slange – og det er han ikke, men der er slanger med i historien. Det er sjovt som erindringer kan spille en et puds. Det er historien om Mowgli og dyrene fra junglen, der fylder mest. Det er længe siden, jeg har set Disneys version, men jeg har på fornemmelsen, at bogen alligevel er lidt mere barsk end tegneserie versionen. Historien om Rikki-Tikki er også barsk og det er også den fornemmelse, jeg husker fra min barndomserindring om historien. Historien om Elefant-Toomai og Dronningens tjenere var nye for mig, men også rigtig søde.

Det er i det hele taget en utrolig fin lille samling af historier, og jeg læst bogen lynhurtigt. Den er til vores læseklubmøde i april, men jeg kunne bare ikke vente – og jeg har lyst til at finde mere af og om Rudyard Kipling, jeg kan kaste mig over. Sig endelig til, hvis nogen af jer ligger inde med anbefalinger i den retning!

Read Full Post »

Pigebørn af Louisa May Alcott

Posted in Alfabetisk oversigt, Book-lovin', tagged 1800-tallet, Alfabetisk oversigt, Amerika, Børne- og ungdomsbøger, familie, Filmatisering, hverdagsliv, Kærlighed, klassiker, Krig, kvinder, min bogreol, mor - datter on december 9, 2014| 6 Comments »

“Havearbejde, spadsereture, roture på floden og blomsterjagter fyldte de solrige dage; og når det regnede, havde de indendørs fornøjelser, nogle var gamle, andre nye – alle mere eller mindre af egen opfindelse.”

Pigebørn af Louisa M. Alcott, udgivet første gang 1868 (denne 1995 på Høst & Søn, 223 sider, min bogreol

Jeg har haft denne bog stående på min bogreol i umindelige tider, jeg har forsøgt at begynde på den, har opgivet – men da jeg læste om et read-along på Instagram, besluttede jeg mig for, at tiden måtte være inde. Nu har jeg læst den, bogen om de fire søstre Meg, Jo, Beth og Amy og deres mor, far, Hannah, naboerne og pigernes liv, deres pligter og gøremål, deres glæder og sorger. Måske er det ikke den pæneste version, jeg har af bogen (den har kun kostet 20 kr.), men indholdet er nu ganske sødt og fint. Jeg må dog indrømme, at jeg ikke sådan var helt oppe at ringe over den – den var let og sød, og jeg havde ganske givet holdt langt mere af den, havde jeg blot læst den, da jeg var yngre. Min nysgerrighed om de fire søstres videre skæbne er dog vagt så meget, at jeg har reserveret efterfølgeren Good Wives på biblioteket.

Note:
En fin og let bog, som jeg fandt sød – men skulle jeg have holdte mere af de fire piger, skulle jeg nok have lært dem at kende for flere år tilbage.

Hvad er jeres forhold til “Pigebørn”?

Read Full Post »

The Great Gatsby af F. Scott Fitzgerald

Posted in Alfabetisk oversigt, Book-lovin', tagged 1920'erne, Alfabetisk oversigt, Engelske bøger, Filmatisering, Fitzgerald, Kærlighed, klassiker, USA on oktober 22, 2014| 5 Comments »

“Anyhow, he gives large parties”, said Jordan, changing the subject with an urban distaste for the concrete. “And I like large parties. They’re so intimate. At small parties there isn’t any privacy.”

The Great Gatsby af F. Scott Fitzgerald, udgivet 1926 – denne udgave 2010 på Penguin Classics, 198 sider og derudover en introduktion af Tony Tanner. Læst på engelsk. Min bogreol.

Hvordan kan man være i tvivl, tænker du måske, men det var jeg altså – i tvivl om jeg havde læst bogen før eller om det mon bare var filmen (med DiCaprio), jeg havde set. Da jeg først kom i gang, forsvandt min tvivl – det var filmen, jeg havde set. Den levede ikke op til sit hype, tænkte jeg den gang. Nu er der ofte stor forskel på bøger og filmatiseringer, og selvom jeg synes vældig godt om den kære Leo, så vinder Fitzgeralds smukke ord over ham. Jeg kunne langt bedre lide bogen, handlingen er ganske lille, når man tænker over det, men Fitzgerald lykkes med at fortrylle mig med sine ord og flydende sprog. I min udgave af bogen er der en introduktion af Tony Tanner – klog af skade, besluttede jeg at springe introduktionen over og læse den tilslut. Det var et vældig godt valg, for den viste sig, ganske rigtigt, at være fuld af spoilers. Ikke destomindre var den interessant læsning, jeg kan rigtig godt lide at få belyst og udpeget særlige tekststeder og referencer efter endt læsning, det giver mig nye øje på og bidrager til min oplevelse af teksten.

Det er en anbefalesværdig klassiker, og jeg er meget, meget glad for min smukke udgave!

Hvordan har I det med introduktioner – læser I dem først eller afslutningsvis? Hvorfor i alverden hedder de mon ikke efterskrifter eller lignende, når man på ingen måde kan læse dem inden, uden at få sin læseoplevelse spoleret?

Read Full Post »

To Kill a Mockingbird af Harper Lee

Posted in Alfabetisk oversigt, Læseklubben, Min bogreol, tagged 1930'erne, Alfabetisk oversigt, klassiker, Pulitzer Prize Winner, racisme, USA on september 25, 2014| 7 Comments »

“Shoot all the bluejays you want, if you can hit ‘em, but remember it’s a sin to kill a mockingbird.”

To Kill a Mockingbird af Harper Lee, udgivet første gang i 1960, Penguin Books, 285 sider, org.sprog engelsk, læst på engelsk

Det eneste jeg vidste om denne bog inden, jeg tog fat på den, var, at den handlede om en familie, hvor faderen er advokat og skal forsvare en sort mand og at historien er fortalt ud fra en lille piges synsvinkel. Det undrede mig derfor også, at den til at begynde med handlede om alt muligt andet end lige netop konflikten mellem sort og hvid. Man hører om familien; pigen Scout, hendes storebror Jem og deres far Atticus, deres liv, naboerne, de skønne lange somre, hvor legekammeraten Dill kommer til byen. Første del af bogen handler desuden særlig meget om familien Radley, som holder sig for sig selv – ingen har set sønnen Boo Radley i flere år – især dette optager Scout, Jem og Dill, og de gør flere forsøg på at komme mysteriet nærmere.

Den handler naturligvis også om, at Atticus får en sag, hvor han skal forsvare en sort mand, som er beskyldt for voldtægt af en hvid kvinde. Vi er i 1930’ernes USA, i sydstaterne, hvor racisme er helt almindeligt, sorte mennesker anses som andenrangsborgere – og blanding af racer er på ingen måde velset. Det er derfor også en stor begivenhed i den lille by, da denne sag skal behandles ved retten, for det handler om langt mere end skyldsspørgsmålet i selve sagen. Bogen handler også om uskyldens barndom, hvordan det er at blive ung, ikke at være barn, men stadig heller ikke voksen – og helt banalt om det gode vs. onde.

Fortælleren er den lille pige Scout, og selvom hun er en begavet pige, bærer historien også præg af hendes til tider naive syn på tingene og ditto handlemåde. Det er også ganske befriende på sin vis at få fortalt en klassisk racehistorie på denne måde, da den så er renset for den voksnes bedrevidenhed og “forgiftede” syn på hvordan tingene er.

Det tog mig lidt tid for alvor at blive fanget af historie, den var ikke svær at komme igang med, men den handlede bare om noget helt andet i begyndelsen end jeg havde forventet. Jeg blev fuldstændig indfanget og kunne ikke lægge bogen fra mig nær slutningen – der rammer den virkelig.

Jeg kan helt klart anbefale dig at læse denne skønne klassikker, hvis du endnu ikke har fået det gjort. Det er en god bog at have læst, da der refereres til den i et utal af andre romaner – fx. Niceville, The Perks of Being a Wallflower og selv den nye Ken Follett-bog jeg er ved at læse pt. Ikke af den grund alene selvfølgelig, bogen i sig selv er helt sikkert også læseværdig.

Bogen er i øvrigt den første bog, jeg har læst sammen med min nye læseklub.