Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘Paris’

trolderier

Men egentlig ville jeg så gerne have været antropolog af Margaux Motin, org. titel “J’aurai adoré être ethnologue”, udgivet på dansk i 2013 på forlaget Cobolt, lånt på biblioteket, 176 sider, 3,5/5 stjerner

Chick-litt i tegneserie form. Tilsat lidt Bridget Jones humor. Egentlig en rigtig god kombination. Denne graphic novel er både humoristisk og realistisk, god damn it, man kan jo genkende sig selv og sit par- og familieforhold flere steder. Ehm! Læs mere…

Read Full Post »

trolderier

Forførende Paris af Alexandra Potter, udgivet af NB Books, modtaget som anmeldereksemplar af forlaget, 390 sider, 2/5 stjerner

I en romantisk kærlighedsbog ved jeg godt, man ikke skal tænke for meget over tingene. Jeg ved det godt. Jeg kunne bare ikke rigtig lade være. Vores heltinde, Ruby, var bare lidt for heldig – der var simpelthen lidt for mange tilfældigheder til, at det blev rigtigt tilfældigt.

Ruby tager til Paris for at besøge en veninde, da hendes kæreste svigter hende i lufthavnen forud for en romantisk getaway. I en gammel lejlighed, der har været lukket af siden 2. verdenskrig, falder hun over nogle kærlighedsbreve Læs mere…

Read Full Post »

img_0211

Baseret på en sand historie af Delphine de Vigan, oversat fra fransk efter “D’après une histoire vraie”, udgivet på dansk af forlaget People’s Press i 2016 (opr. 2015), lånt på biblioteket, 315 sider, 5/5 stjerner

Den her bog fucker virkelig med din hjerne. På en fed, fed måde. Jeg så, der stod “thriller” på forsiden af bogen, og blev sådan lidt meeeeh, men vi er slet, slet ikke ude i nogen gyser her (altså ikke gyser som sådan i hvert fald – bare lige til info, hvis der er nogen, der har det lidt som mig!). Alligevel er der jo noget om snakken – begrebet er rent faktisk rammende, men – ja, nu skal jeg jo helst ikke sige for meget.

Da jeg for et par år siden læste Læs mere…

Read Full Post »

IMG_6408

Honeymoon i Paris af Jojo Moyes (org.titel “Honeymoon in Paris”), udgivet 2014 (org. 2012) på forlaget Cicero / Rosinante & Co., lånt på biblioteket, 119 sider

Honeymoon i Paris er en lille fin forhistorie til Hende du forlod, som jeg læste tidligere på året. Selvom jeg har læst bøgerne i omvendt rækkefølge, så har det egentlig ikke det store at sige – faktisk synes jeg, det virkede meget naturligt med en lille sød sløjfe på de to kærlighedshistorier, jeg kendte fra Hende du forlod.

Bogen kan sagtens læses for sig selv, men da der er tale om en lille bog (bogstaveligt talt, den er vitterligt ikke ret stor) med få sider – så giver det ikke så meget mening. Der er for lidt fyld i historien til, at den har kraft alene, men den har det i kombination med Hende du forlod.

IMG_6409

Hvad synes I om disse små bøger, der bliver udgivet – de er nuttede i deres miniformat, men hvad med det indholdsmæssige?

Read Full Post »

IMG_6213

Isla og jagten på lykke af Stephanie Perkins (Anna og det franske kys #3), org.titel “Isla and the Happily Ever After”, udgivet af Lindhardt og Ringhof i 2015 (org. udgivet 2014), modtaget som anmeldereksemplar af Lovebooks by Lindhardt og Ringhof, læst på dansk, 350 sider

Isla er vild med Josh. De går på den samme skole i Paris, og i de tre år, de har gjort det, har Isla været forelsket. En sommer møder de tilfældigt hinanden på en café i New York, hvor de begge to kommer fra. Isla har få venner, egentlig er hun mest sammen med Kurt – de er barndomsvenner, og Kurt er lidt speciel, fordi han er autist. Josh’s passion er at tegne, og her på det sidste år på School of America i Paris, er han ret alene. Alle hans venner, herunder hans eks-kæreste, forlod skolen sidste år. Det bliver et begivenhedsrigt og skæbnesvangert sidste år i Paris for både Isla og Josh. Bogen giver også de skønneste glimt af hvordan det går med Anna og St. Clair og Lola og  Cricket Bell.

Jeg er ikke sikker på, at Josh er min yndlings fyr i Perkins univers, men Isla og Josh’ kærlighedshistorie er min favorit. Vanen tro, skriver Perkins jo så det er umuligt ikke at blive fuldstændig opslugt og spundet ind i en følelse af sommerfugle og småprikkende kærlighedsbobler i maven. Hun skriver så legende let og enkelt, det er ægte, varmt og uden tvivl svært at gøre hende kunsten efter.

For alle der sukker efter kærlighed og YA, er Perkins et match made in heaven. Læs min anmeldelse af Anna og det franske kys HER og Lola og naboens søn HER.

IMG_6215

IMG_6216

Hvem er jeres yndlings-Perkins-fyr? Og hvorfor? Hvilken kærlighedshistorie holder I mest af?

Read Full Post »

“Så det, du siger, er”, siger professeur Cole, “at oversætteren skal tage en masse beslutninger. At hvert ord, hver sætning, hver situation kan indeholde flere forskellige betydninger.”

“Præcis,” siger Rashmi. Og så sender hun mig et blik.

Professeur Cole griner. “Og jeg er sikker på, at ingen af os nogensinde har taget fejl af noget, nogen har sagt eller gjort, og troet, det betød noget andet, vel? Og vi taler alle det samme sprog.

IMG_0237

 

Anna og det franske kys af Stephanie Perkins, oversæt fra amerikansk “Anna and the French Kiss”, org. udgivet 2010, denne udgave 2015 på forlaget Lindhardt og Ringhof, 388 trykte sider

Mod sin vilje bliver Anna sendt på kostskole i byernes by, Paris. Hvor sjovt er det at blive sendt væk fra sin familie, bedsteveninde og ham den søde fyr, man netop har kysset? Annas år på den Amerikanske Skole i Paris bliver heldigvis langt sjovere og mere lærerigt end forventet.

Hvem trænger ikke indimellem til en sød og let kærlighedsbog. Jeg gør, i hvert fald – og åh, hvor Anna og det franske kys bare lige kunne det. Sød, letlæselig og en rigtig pagetuner. Man drømmer sig tilbage til sin ungdom, hvor den første kærlighed blomsterede og man oplevede en masse ting og følelser for første gang – og tænk sig at være Anna, og gøre det hele i Paris. Jeg har endnu aldrig været i Paris – men jeg har fået rigtig meget lyst til en bette weekendkærestetur til kærlighedens by.

Jeg venter i spænding på, at de næste bøger, Lola og naboens søn og Isla and the happily ever after, kommer på dansk, eller måske kan jeg ikke vente så længe?

———————————————————————————————————————————————————

Har I læst nogle søde kærlighedsromaner på det seneste, og kan de anbefales?

Read Full Post »

“Han gik frem og tilbage i frugthaven i endnu en times tid og vendte og drejede tingene i hovedet, mens han undertiden kastede et blik ned på byen, hvor tågen gradvist lettede, og husene dukkede frem.
Så bestemte han sig for at gå hjem. Af gammel vane fulgte han den samme sti, som han og Naomi altid tog, og som førte ned ad skråningen og ind i byen forbi tempelriddernes store fæstning. Der var stadig lidt tågebanker i sænkningen ved siden af vejen, men han kunne alligevel tydeligt på afstand se fæstningens mure.”

IMG_3535

IMG_3536

Paris af Edward Rutherfurd, udgivet i 2013 (org. engelsk) på Forlaget Turbulenz. Sideantal 847. Min bogreol.

“Paris. Kærlighedens by. Drømmenes by. Pragtens by. Helgenernes og de lærdes by. Forlystelsernes by.”

Når man tidligere har læst London og New York af Edward Rutherfurd vil man, som jeg, formentlig blive en anelse forvirret. Bogen starter i år 1875. Både London og New York er startet før der har været en egentlig by og er så gået kronologisk frem mod nutiden. Sådan er Paris ikke – den starter i 1875 og hopper så frem og tilbage i tiden. Det forvirrede mig – og jeg synes det gjorde det ekstra vanskeligt at holde styr på det store persongalleri med alle dets familieforhold.

Edward Rutherford bruger flere forskellige familier, i alle lag af samfundet, til at beskrive Paris’ historie – og man skal holde tungen lige i munden for at holde redde på dem. Det synes jeg også var tilfældet i hans andre bøger, men på grund af kronologien i dem, var det altså nemmere. Der er et fint stamtræ i begyndelse af bogen, men jeg synes det ødelægger historien, hvis man kigger for meget på det – det afslører jo netop hvem der bliver gift med hvem og ind i hvilke familier. I min optik er det ikke til megen hjælp. Jeg besluttede ikke at skele for meget til det, men bare tage historien som den kom og (prøve) ikke at gå så højt op i hvem der nu lige var bedstefar, barnebarn og lign. til hvem.

Ærligt talt er jeg nok mere til Rutherfurds kronologiske bøger, den spænding, jeg tror, han forsøger at skabe ved at hoppe frem og tilbage i tiden er, efter min opfattelse, helt unødvendig – jeg synes sagtens historien kan bære alene. Selvom jeg godt kunne lide bogen, ville jeg ønske, Rutherfurd have skrevet den kronologisk, som London og New York – så tror jeg faktisk, jeg ville have synes lidt bedre om den.

Jeg læste i øvrigt den sidste halvdel af bogen til read-a-thon.

IMG_3537IMG_3538

Har I læst Paris – og hvordan synes i om den sammenlignet med London og New York?

Read Full Post »