Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘revolution’

“Folk fra Vesten tror på individualitet – “Vær dig selv, og lev for dig selv” – hvorimod vi i Kina lærer at leve for andre og for staten men ikke for os selv.”

IMG_5519

IMG_5523

Jeg er Kina af Xiaolu Guo (oversat fra engelsk efter I Am China), udgivet første gang i 2014, denne udgave i 2015 på Forlaget Rosenkilde, 464 sider, anmeldereksemplar fra Forlaget Rosenkilde

Iona er freelanceoversætter og en dag får hun en anderledes opgave, der kommer til at optage hende mere end de ligegyldige reklamer og hvad hun ellers er vant til at oversætte fra kinesisk til engelsk. Fra et forlag har hun fået en bunke breve og dagbogskopier og i den rodede stak finder hun en kærlighedshistorie mellem to mennesker, et fædreland og en ideologi.

Sammen med Iona lærer vi Mu og Jian at kende, og hører om det moderne Kina, om Jasmin-revolutionen og om hvordan det er at være i eksil fra sit fædreland. Iona afdækker bid for bid af historien, og hendes egen historie og kontroverser med oversættelsen flettes ind på troværdig vis undervejes. Bogen er krydret med billeder af den håndskrevne kinesiske tekst, Iona oversætter og de billeder, hun også finder i materialet.

IMG_5562

Hvilket gør det hele meget ægte og er med til at udviske grænsen mellem fiktion og virkelighed.

Hvert kapitel indledes med et kinesisk citat, mange fine visdomsord eller talemåder så som:

IMG_5455

Det er i det hele taget en utrolig vedkommende og medrivende roman, en roman som viser en anden side af Kina end hvad man som læser oftest støder på indenfor kinesisk litteratur. Selv har jeg (selvfølgelig) læst Vilde Svaner af Jung Chang, der primært foregår under Mao, men også i den sidste tid med konkubiner. Hvilket egentlig er meget sigende for de typiske emner, man støder på, når man læser en bog, der foregår i Kina.

Jeg har selv besøgt Beijing i 2008, hvor byen summede af forberedelser til det kommende sommer OL. Selvom jeg godt vidste, der stadig var mange ting, der ikke var (og er) som i Vesten, så var min fornemmelse alligevel, at der var sket meget siden Mao – men når man så læser en bog netop om det moderne Kina, under og efter perioden for mit besøg, så er jeg dybt overrasket over virkeligheden under det kommunistiske styre. Det er en øjenåbner og jeg håber, jeg kommer til at læse flere bøger, der foregår i det nutidige Kina.

Bogen får min varme anbefaling. Jeg sad tilbage med en følelse af at ville vide mere, og jeg havde stor lyst til at google personerne for at tjekke om de nu egentlig var virkelige eller ej.

“Vi har før udgivet fremstående personers biografier, for eksempel Dalai Lamas, men ingen interesserer sig længere for “fremstående skikkelser”. Vi er mere interesserede i marginale personer, især hvis de har forbindelse til noget stort.”

IMG_5524

Read Full Post »

“Han gik frem og tilbage i frugthaven i endnu en times tid og vendte og drejede tingene i hovedet, mens han undertiden kastede et blik ned på byen, hvor tågen gradvist lettede, og husene dukkede frem.
Så bestemte han sig for at gå hjem. Af gammel vane fulgte han den samme sti, som han og Naomi altid tog, og som førte ned ad skråningen og ind i byen forbi tempelriddernes store fæstning. Der var stadig lidt tågebanker i sænkningen ved siden af vejen, men han kunne alligevel tydeligt på afstand se fæstningens mure.”

IMG_3535

IMG_3536

Paris af Edward Rutherfurd, udgivet i 2013 (org. engelsk) på Forlaget Turbulenz. Sideantal 847. Min bogreol.

“Paris. Kærlighedens by. Drømmenes by. Pragtens by. Helgenernes og de lærdes by. Forlystelsernes by.”

Når man tidligere har læst London og New York af Edward Rutherfurd vil man, som jeg, formentlig blive en anelse forvirret. Bogen starter i år 1875. Både London og New York er startet før der har været en egentlig by og er så gået kronologisk frem mod nutiden. Sådan er Paris ikke – den starter i 1875 og hopper så frem og tilbage i tiden. Det forvirrede mig – og jeg synes det gjorde det ekstra vanskeligt at holde styr på det store persongalleri med alle dets familieforhold.

Edward Rutherford bruger flere forskellige familier, i alle lag af samfundet, til at beskrive Paris’ historie – og man skal holde tungen lige i munden for at holde redde på dem. Det synes jeg også var tilfældet i hans andre bøger, men på grund af kronologien i dem, var det altså nemmere. Der er et fint stamtræ i begyndelse af bogen, men jeg synes det ødelægger historien, hvis man kigger for meget på det – det afslører jo netop hvem der bliver gift med hvem og ind i hvilke familier. I min optik er det ikke til megen hjælp. Jeg besluttede ikke at skele for meget til det, men bare tage historien som den kom og (prøve) ikke at gå så højt op i hvem der nu lige var bedstefar, barnebarn og lign. til hvem.

Ærligt talt er jeg nok mere til Rutherfurds kronologiske bøger, den spænding, jeg tror, han forsøger at skabe ved at hoppe frem og tilbage i tiden er, efter min opfattelse, helt unødvendig – jeg synes sagtens historien kan bære alene. Selvom jeg godt kunne lide bogen, ville jeg ønske, Rutherfurd have skrevet den kronologisk, som London og New York – så tror jeg faktisk, jeg ville have synes lidt bedre om den.

Jeg læste i øvrigt den sidste halvdel af bogen til read-a-thon.

IMG_3537IMG_3538

Har I læst Paris – og hvordan synes i om den sammenlignet med London og New York?

Read Full Post »