trolderier

Det store spring af Jojo Moyes (org.titel ‘The Horse Dancer’), udgivet 2015  hos Cicero / Rosinante & Co. (org. 2009), lånt på biblioteket, 493 sider

Jojo Moyes kan skrive utroligt rørende romaner, og dette er ingen undtagelse. Det er på sin vis en typisk Moyes roman og så alligevel ikke. I modsætning til Mig før dig og Efter dig, og det gælder sådan set også Hende du forlod og Det sidste brev fra din elsker, er Det Store Spring lidt anderledes. Historien handler om en teenagepige, Sarah, og hendes hest, Boo. Sarahs ret uperfekte liv ramler sammen med karriereadvokaten Natashas perfekte liv, eller på overfladen er det i hvert fald så godt som perfekt. Sarah vokser op i fattigdom hos sin morfar, og deres liv handler om deres fælles passion for heste. Sammen bruger de mange timer i stalden, hos Boo, med at træne. Der er ikke tale om almindeligt hestepjankeri, men seriøs og hård træning, som morfaren selv har lært det i Frankrig hos det franske rytterkorps Le Cadre Noir.

Natasha og hendes eks-mand bor sammen i et skønt hus, de selv har renoveret. Karrieren kører på skinner for Natasha, men privatlivet er noget rod, og det er ikke lutter lagkage at dele hus med eks’en.

Moyes fik fremkaldt tårer i øjenkrogen hos mig denne gang, og jeg er altså ikke nem at ramme på den front, selvom en bog rører mig, men det lykkedes så godt som her. Det er en virkelig fin historie, jeg kunne dog forestille mig, de fleste ville være mere rørt over fx Mig før Dig – for mig, var der bare noget, der rørte mig ekstra med denne historie. Den uskyld som Sarah har og som ramler sammen med den barske virkelighed, det påvirker mig. Der bliver taget andre, og større emner op, i Moyes andre bøger, men uanset emne, så kan hun skrive, så man bliver rørt.