“Dette hjem var så fuldt af liv, at der ikke var plads til at føle angst, men på den anden side havde hun opdaget, at man ikke kunne føle angst i andre hjem end ens eget. Der var noget helligt over at være gæst.”
Vi er ikke os selv af Matthew Thomas (org.titel “We Are Not Ourselves”), udgivet 2015 på Forlaget Lindhardt og Ringhof (org. 2014), lånt på biblioteket, 633 sider
Bogen handler om Eileen, der bor i New Youk City med sine forældre, der er irske indvandrere. Forældrene er problematiske, drikker for meget, og Eileen begynder tidligt at tage ansvar for dem. Hun drømmer om at komme væk og da hun møder Ed, lader det til at drømmen om et bedre liv, højere oppe i samfundet, er muligt. Vi følger Eileens liv med forældrene, senere hendes liv med Ed og deres fælles liv med sønnen Connell. Historien er primært fortalt fra Eileens synsvinkel, men veksler også over i Connells. Der er tale om et portræt af en familie og fortællingen strækker sig fra 1951 til 2011.
Jeg er begejstret for familieskildringer, særligt dem, der strækker sig over en lang årrække, så man kommer helt tæt på flere slægtsled. Ingen tvivl om, at jeg havde store forventninger til denne bog – og med alt den ros, der bliver kastet efter den, så er det næsten svært ikke at have.
Bogen kan i mine øjne slet ikke leve op til roserne, for mig var det lidt en lunken oplevelse. På sin vis var det ikke et stort problem at komme igennem alle de mange sider (over 600!) på den anden side ventede jeg hele tiden på, at historien skulle folde sig ud for mig. Det var som om personerne aldrig rigtigt blev levende, men bare vedblev at være flade som ordene på bogens sider, jeg kom aldrig til at tro på dem og leve mig ind i deres op- og nedture. Fortællingen er så bundet op på personskildringerne og relationerne, at det er svært at være fortryllet af den, når de dele bare ikke fungerer.
Jeg vil ikke sige, bogen er dårlig eller at min læseoplevelse var det samme – jeg tror bedst af alt, at det kan beskrives som en lidt halvlunken oplevelse. Ikke skidt skidt, men slet heller ikke god, som jeg havde håbet.
———————————————————————————————————————————————————
Jeg vil smadder gerne høre om I har læst bogen – og hvad I synes om den? Eller har I planer om at læse den?
trolderier 
Lige da den udkom ville jeg rigtig gerne læse den, men jeg har hørt flere sige at den sagtens kunne være mindst 200 sider kortere, så nu er den kommet lidt på venteliste, til hvis jeg støder på den nedsat til en rimmelig pris
Det kunne den sikkert også sagtens bære, men det er ikke så meget det, der er min anke. Det er personbeskrivelserne, jeg tror ikke på dem, de bliver ikke levende. Kunne være sjovt at høre din mening, hvis du får den læst på et tidspunkt 🙂