trolderier

Wessex Tales af Thomas Hardy, denne udgave er udgivet første gang i 1995 og med nye noter i 1999 af forlaget Wordsworth, min bogreol, 196 sider (inkl. noter, men eks. introduktion), 2/5 stjerner

Bogen er en samling af Hardys fortællinger og indeholder: The Three Strangers, A Tradition of Eighteen Hundred and Four, The Melancholy Hussar of the German Legion, The Withered Arm, Fellow-Townsmen, Interlopers at the Knap og The Distracted Preacher.

Det er i hvert fald indholdet i Wordsworths Classics versionen, men det er tilsyneladende ikke helt ligegyldigt, hvilken samling man får fingrene i – rækkefølgen og udvalget af fortællingerne kan variere. Det erfarede vi i min læseklub, da vi skulle diskutere bogen.

Det er mit første møde med Hardy, og jeg erfarede hurtigt, at han er glad for beskrivelser. Mest af landskabet og bondesamfundet. Han bliver sågar kaldt bondestandens modsvar til Dickens, der jo har sin forkærlighed for byerne, i introduktionen.

Det er kendetegnende for fortællingerne, at tilfældighederne har stor indflydelse på historiens gang. Igen og igen er det de små tilfælde, der styrer retningen og livet for personerne. Der er så mange tilfældigheder, at det er påfaldende.

Historierne er egentlig ret forskellige. Der er dog tydelige fællestræk. De mange beskrivelser af veje og gåture, køreture og rideture. Det er helt klart, at den omgivne natur spiller en stor rolle.

Der er historier om forbryderen, der pludselig står ansigt til ansigt med sin bøddel, om heksen, der egentlig ikke vil forhekse, og den unge kone, der lader sig forhekse og forkrøble i sit sind, om at turde følge kærligheden og om fortrydelsen ved at lade den slippe mellem fingrene, om ægteskab og viljen til ikke at ville giftes og om smuglergods og sporhunde.

Det tog mig det meste af første halvdel af januar at tygge mig igennem bogen, trods det beskedne sideantal på knap 200 sider. Især de første to historier, var lidt træge at komme igennem og selvom det efterfølgende gik lidt lettere, var det bestemt ikke en bog, der var let læst for mig. Muligvis er det ikke den bedste bog at indlede sit bekendtskab med Hardy med, og jeg tror altså nok lige der går en rum tid før jeg igen åbner noget med dét navn på forsiden.

Har I nogle forslag til, hvad jeg skal læse næste gang, jeg forsøger mig med Hardy?