Forbandende kærlighed af Colleen Hoover, læst som e-bog på Mofibo, 376 trykte sider, 5/5 stjerner
Den her bog tog lidt fusen på mig – på den rigtig gode måde. Heldigvis! Jeg var ganske sikker på, det bare var endnu en NA bog med lidt kærlighed, lidt sex og you know.
Jeg var temmelig skeptisk undervejs. Miles og Tate, som bogen handler om, har et uforpligtende forhold – og Miles har opstillet to regler: Spørg aldrig ind til fortiden. Forvent ikke en fremtid. Helt ærligt, hvad kan være så slemt, at det får ham til at opføre sig som han gør – det virkede irrationelt for mig. Jeg var overbevidst om, der ikke var noget, der kunne forklare det – men det var der faktisk.
Bogen skaber ikke på samme måde som Som sendt fra himlen en følelse af forelskelsens sindsyge, den fik mig ikke til at mærke sommerfuglene i maven – til gengæld fik den mig til at tude! Den opmærksomme læser her på bloggen ved, at det er en sjældenhed. Jojo, jeg kan sagtens få fugtige øjenkroge og en klump i halsen, men når der flere gange flyder tårer i stride strømme nede af kinderne på mig – så er det altså noget helt særligt. Uden tvivl en 5-stjernet bog! Sikke en cadeau at kunne det! Jeg kan ikke på stående fod (eller siddende mås) komme i tanke om en anden bog, der som denne, i bogstaveligste forstand fik tårerne til at trille ned af mine kinder. Wow!
Hvilken bog har fået dig til fælde en tåre eller ti?
Åhh hvor dejligt at du også elskede bogen! Jeg var også helt solgt 😀
Jeg kan sagtens forstå folks kritikpunkter af den, men jeg fløj bare igennem den og nød den så meget ❤
Helt bestemt – jeg var også kritisk til at starte med, men altså, jeg kunne jo ikke stå for slutningen 😉
Den!
Og ‘af ingenting’ af Vibeke Marx
Jeg må hellere tjekke Af Ingenting ud så! 😊
Enig! Det er virkelig noget helt specielt, når bøger får en til at græde på den måde. Det gjorde den her også for mig. Derudover har ‘Mig før dig’ af Jojo Moyes og ‘Mig uden dig’ af Kelly Rimmer fået mig til at hulke mig igennem de sidste sider. Stærke læseoplevelser 🙂
Ja, det er det virkelig! Jeg har godt nok aldrig prøvet det i det omfang før 😳