trolderier

Lugten af sne af Pia Tafdrup, udgivet 2016 på Forlaget Gyldendal, modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget, hørt som lydbog på Bookmate, oplæst af forfatteren, 1 t 44 m, min bogreol, 3,5/5 stjerner

Det er en interessant vinkel med lugtesansen, og at lytte til digtene fik mig virkelig til at tænke på, hvor mange minder, der er forbundet til bestemte dufte. Det var interessant, og en spændende, anderledes vinkel på en digtsamling. Jeg er altid begejstret for en rød tråd, når jeg læser digte – det hjælper mig til at sætte dem ind i en større sammenhæng og til at forstå.

Derudover må jeg også inddrømme, at jeg er fan af at lytte til digte. Digte gør sig nu engang bedst, når de læses højt – og i stedet for at læse højt for mig selv, fik jeg Pia til det. Altså Pia Tafdrup! Jeg har sagt det før, men det er en særlig intens oplevelse, at forfatteren selv læser op – særligt når det gælder lyrik, som der ligger så meget tolkning i i oplæsningen alene.

Digtene i Tafdrups samling svingede i styrke, nogle virkede stærkt på mig og andre sagde mig ikke så meget – og sådan er det sædvanligvis med en samling af digte, eller noveller og essays for den sags skyld.

Bogen i fysisk form er en lækker lille sag indbundet i stof, og den er anden del af en suite på fem bøger – som jeg går ud fra, behandler sanserne – første del hedder Smagen af stål og udkom i 2014.