trolderier

Profterne fra Evighedsfjorden af Kim Leine, udgivet af forlaget Gyldendal i 2012, læst med læseklubben, min bogreol, 526 sider, 3,5/5 stjerner

Jeg har tidligere læst Kalak af Leine, som beskriver hans opvækst, særligt hans tid i København, efter han er rejst fra moderen i Norge, og faderen misbruger ham seksuelt – samt hans tid og store misbrug af stoffer på Grønland, hvor han arbejdede som sygeplejerske.

Det er ikke svært at se, hvor Leine har alle de grimme sider af tilværelsen fra og naturligvis heller ikke tiltrækningen til Grønland.

Tilværelsen i slutningen af 1700-tallets Grønland for missionær Morten Falck er på ingen måde heller en pæn oplevelse, og Leine mestrer virkelig at beskrive skyggesiderne og alt det grimme. Det er primært Morten Falcks forfald og hans overgivelse til det grønlandske koloniliv der er interessant og knap så meget den suspense, Leine forsøger at skabe i begyndelsen, hvor en kvinde bliver skubbet ud over kanten af en klippe og dør.

På et tidspunkt klipper vi til en hvalfangerbåd og den del er ligeledes interessant.

Men når det er sagt, synes jeg, bogen med sine over 500 sider er lige til den lange side – ikke fordi det tog mig lang tid at læse den (om end en vis lille fyrs ankomst også motiverede mig – man ved aldrig, hvor meget læsetid en baby tillader!).