Vores endeløse dage af Claire Fuller, læst som e-bog på Bookmate, læseklubben februar 2019, 298 trykte sider, 3/5 stjerner
I februar læste vi Vores endeløse dage i min læseklub. En ganske fin læseoplevelse. Bogen er meget velskrevet og livet i Hytten, som Peggys far, tager hende med til, er velbeskrevet, barsk og samtidigt skrøbeligt fint.
Undervejs glædede jeg mig over, det anderledes take på en “isolationsroman”, hytten i skoven og (SPOILER ALERT), at der ikke endnu en gang, var tale om incest. Men ak, det viste sig, jeg tog fejl. Suk. Jeg troede rent faktisk lige, Vores endeløse dage, kunne noget andet.
Det kan den på sin vis også, og man kan diskutere grunden til overgrebende – som muligvis ikke ligger i lyst til et barn, men i forveksling. Men alligevel.
Selvom jeg roser set-uppet i skoven, så har det også sine svagheder – for er der virkelig ingen, der opdager dem i alle de år, er der vitterligt ingen, der kommer forbi? Og hvorfor er der ingen, der kommer på sporet af dem, da de forsvinder?
Trods sine svagheder, er det en fin læseoplevelse – hvis man orker den slags historier 😉
Skriv et svar