/Reklame – sponsoreret af Bog & Idé/
Sigurd fortæller H. C. Andersens eventyr af Sigurd Barrett, udgivet af Politikens Forlag i 2018, 231 + 233 sider, 5/5 stjerner
Hvis der er noget, vi er vilde med herhjemme for tiden, så er det eventyr. Omend det er et stykke tid siden, Sigurds eventyr blev en del af bogudvalget hos os, så har vi troligt læst i den igen og igen. Eventyrene er perfekt godnatlæsning (altså – de kan læses hele døgnet!), fordi eventyrene findes i varierende længe – har vi kun tid til et lille eventyr, så er det muligt at finde et kort og i den anden ende af skalaen, er der også lange eventyr med flere kapitler, der kan strækkes over flere gange godnatlæsning.
Jeg var, som voksen, spændt på Sigurds fortolkning af eventyrene, som indbefatter flere af min barndoms klassikere, men i bedste Barrett stil er de velfortalte og lige i børnenes ånd. Så kan man som voksen leve med, at Kejserens klæder fx er blevet til Kejserens tøj – så kan jeg varmt anbefale denne samling af eventyr. Der er både de kendte H. C. Andersen klassikere, men også flere af hans mere ukendte eventyr i en god blanding.
Desuden er samlingerne illustreret med skønne, farverige illustrationer fra Stine Rosenbergs hånd.
Eventyrene kan læses fra ca. 4(-5) år. Jeg har haft god erfarring med, at eventyrene har fanget både min store skolepige og min børnehavedreng.
Skriv et svar