// Reklame // Jeg har modtaget indgangsbilletten til arrangementet mod at skrive om min oplevelse på bloggen
Søndag kl. tidligt tog jeg turen til Esbjerg og den famøse Fantasyfestival. Min debut på festivallen havde jeg for to år siden – og der er sørme sket noget siden sidst. Det er ekspanderet med flere stande både ude og inde – hvilket var mega fedt. Jeg oplevede ikke, det var tæt pakket af mennesker, hvilket måske nok skyldtes, at jeg deltog om søndagen.
Dagen blev skudt i gang med et hyggeligt bogbloggerarrangement med Julie M. Day og Mikkel Wendelboe (aka Skriverkarl), der fortalte om ups and downs ved forfatterlivet, læringsprocessen fra selvudgiver/medudgiver til udgivelse hos et forlag (der tager sig af langt flere praktiske ting).
Afslutningsvist havde Julie og Mikkel stablet en quiz på benene med en bunke lækre bøger – som jeg gerne ville have haft fingrene i, men selvom jeg startede ret godt ud, havnede jeg desværre for langt nede på ranglisten til at få del i de gode sager.
I år havde jeg sikret mig (selvbetalte) billetter til fordrag med de udenlandske gæster – Peter V. Brett og Julie Kagawa.
Begge gjorde det rigtig godt, og formidlede deres forfatterskaber og processer på en interessant måde.
Der blev også lidt tid til at snuse rundt blandt boderne og se på bøger, kunst og maveindhold fra en ork. Host host.
Jeg nåede også forbi oplægget Prinsessen redder sig selv – hvilket de tre forfattere gjorde rigtig godt, og for en stuvende fuld sal.
Efterfølgende var det lige til højre benet at blive siddende og for første gang deltage i Boris Hansens berømte Fantasyquiz. Men av en hård nyser, jeg troede, det var helt pinlige resultater, der kom ud af det – så galt var det dog ikke, men vinde gjorde mit hold ikke lige frem.
Der var en helt stribe af andre spændende oplæg, jeg gerne ville have været med til – men med to blokke af 1 times varighed, forsvandt dagen med lynhurtige skridt.
Jeg må indrømme, at jeg havde svært ved ikke at savle ved første billede – så mange fantasybøger samlet på et sted. Kan næsten ikke rumme det 😛
I know – lækkert bare at drysse rundt en hel dag omgivet af bøger og spændende forfattere 😀👏🏼