/Reklame – anmeldereksemplar/
Flugten fra Lucien af Kazu Kibuishi (Amulet #6), udgivet på dansk af Forlaget Alvilda i 2020 (org. 2014), 217 sider, 5/5 stjerner
Der er så meget godt gemt i den her serie. Eventyret fortsætter, men det er på ingen måde en kedelig rejse at være med på. Historien har et godt flow, interessant personer og karakterer, steder og omgivelser. Helt ærligt – den perfekte serie at smide i hænder på dit barn her i ferie (og dig selv!). Der er 6 bøger pt. (og der udkommer mig bekendt 9 i alt) og de er lette at læse, med skønne illustrationer og en fængende historie. Selv unger, der ikke sædvanligvis har den store interesse i at læse, eller måske ikke har læst så meget på egen hånd endnu, vil forhåbentlig få en god oplevelse. Og man kan altså også læse den sammen, hvis det er, for de er miiiindst ligeså gode for voksne.
Denne gang vil jeg sætte fokus på de finurlige karakterer og transportmidler, som Kibuishi bruger. Det kan virke som ligegyldige deltaljer, men er det langt fra. De er med til at underbygge worldbuildingen og karakterdannelsen. Det er sjovt at studere detaljerne og finurlighederne i illustrationerne. Der er de nuttede, de grimme, de sjove figurer – der er de abstrakte, kreative og sjove transportmidler. De er sammen med til at gøre både historien, men også læseoplevelsen helt speciel. Det er også dem, jeg glæder mig til et gensyn med, når en ny bog i serien kommer ind ad døren.
Skriv et svar