trolderier

Man gjorde et barn fortræd af Tove Ditlevsen
Udgivet første gang 1941 på Forlaget Athenæum
Forlag Gyldendal
Sideantal 216
Lånt på biblioteket

Man gjorde et barn fortræd er Tove Ditlevsens romandebut. Den får rosende ord med af Piet Hein på forsiden, en sjov lille ting, når man tidligere har læst Ditlevsens erindringer (Erindringer og Gift), og ved, hun kender Hein. Uanset, så er de rosende ord fortjente, for det er en fin lille bog og som sædvanligt er Ditlevsens sprog smukt og lyrisk.

Man gjorde et barn fortræd handler om den unge Kirsten, en skræmt og angst pige, som bor hjemme hos sine forældre. Hun har ikke haft en lykkelig barndom, hun føler forældrene som en kvælende nødvendighed, hun kan ikke være sig selv i deres selskab. Men det er ikke kun forældrene der er årsag til hendes skræmte væsen, der er sket noget i hendes barndom som præger hendes liv og hendes væsen. Kirsten ved ikke selv hvad DET er, men undervejs i romanen søger hun, at granske sit sind og se DET i øjnene, så hun kan få sig vristet ud af angstens greb.

Jeg elsker Ditlevsens sprog, det er simpelthen hen så fortryllende og fint. Jeg var dog mere vild med hendes egne erindringer, som jeg fandt meget interessante og fascinerende. Det er dog sjovt at læse en roman af Ditlevsen, når man har læst erindringerne – jeg kan i hvert fald ikke lade være med at spekulere på, om billedet af forældrene i denne roman mon ikke også afspejler  Ditlevsens egne forældre – tildels om ikke andet!

Læs noget Ditlevsen – det er skønt!