trolderier

“Septembers himmel er så blå, 
dens skyer lyser hvide, 
og lydt vi hører lærken slå 
som for ved forårstide. 
Den unge rug af mulden gror 
med grønne lyse klinger, 
men storken længst af lande for 
med sol på sine vinger.”

(Tekst af Alex Garff)

September har sådan set været lidt en sløj læse måned, når man ser på antallet af bøger, tre styk. Den ene er dog en ordentlig moppedreng på 1100 sider, så det kompenserer en smule, synes jeg. Men så alligevel ikke, for det har faktisk været en sløj læse måned på det mentale plan. Jeg har læst To Kill A Mockingbird med min nye læsekreds, og det at have en “pligt” bog hængende overhovedet (bogen var endda mit forslag!) hæmmer mig måske lidt. På den ene side skal jeg ikke læse bogen i for god tid, så kan jeg ikke huske den detaljeret nok til diskussionen og på den anden side skal jeg jo også nå at læse den færdig til tiden. Det er virkelig fjollet – kender I til det, eller er det bare mig?

1.
Månedens første bog var et glædeligt gensyn med Tove Ditlevsen i hendes selvbiografiske værk “Om sig selv”. Jeg nød at læse denne bog, det var utroligt spændende at høre forfatterens egne tanker om, de værker hun har udgivet. Jeg kan ikke anbefale den nok, den er så interessant og, som altid med Ditlevsen, meget velskrevet. Sproget er dog tydeligt anderledes end i f.eks. “Erindringer” og “Gift”, og man fornemmer, at der er tale om en “fagbog”, jeg ved ikke hvordan jeg skal beskrive den, en mere nøgtern og ikke-skønlitterær bog om forfatterskabet.

2.
Min “pligt” bog, som er den fantastiske klassiker “To Kill A Mockingbird” af Harper Lee, var septembers anden bog. Jeg glæder mig over endelig at have læst denne bog, den har været på min læseliste i laaaang tid. Det er en virkelig smuk og velskrevet bog, og den tog mig med storm til slut. Det er de sidste sider, der gør hele forskellen.

3.
Den sidste bog i september er den nyudgivne tredjedel af Ken Folletts Century Trilogi, nemlig På kanten af evigheden. Jeg er vild med Folletts bøger, han mestrer fortællingen og det kæmpe persongalleri så godt – det er en fornøjelse at læse, og jeg beundrer ham for at holde styr på alle personerne, de historiske begivenheder og så få det til at flette sig sammen og gå op i en højere enhed.

Sikke en begejstring jeg udtrykker for alle septembers bøger, det er egentlig ret skønt at lave status og så finde ud af, at det har været gode bøger alle sammen – så gør det ikke så meget, at jeg kun er nået i gennem tre, vel?