trolderier

Alice i Eventyrland & Gennem Spejlet af Lewis Carroll, udgivet af Forlaget Rosenkilde i 2015 (org. udgivet som “Alice in Wonderland” og “Through the looking-glas and what Alice found there”), anmeldereksemplar fra Forlaget Rosenkilde, 236 sider

Denne fine nyoversættelse af Alice i Eventyrland med forfatterens originale illustrationer er så yndig. Jeg glæder mig allerede til, at mine børn bliver store nok til, jeg kan læse historierne højt for dem – for det tror jeg, de vil egne sig fuldstændig perfekt til. Jeg har ikke selv nogle forkromede barndomsminder om Alice, andet end i Disney’s version selvfølgelig, og så den nyere Tim Burton-filmatisering med Johnny Depp som den tossede Hattemager (fra 2010). Sidstnævnte kan dog slet ikke karakteriseres som et barndomsminde. Host! Under alle omstændigheder så er det første gang, jeg læser om Alice og mine erinderinger om historien, eller historierne, som det jo faktisk er, er et rod sammen af de to fortællinger. Det var rigtig fint at få dem skilt ad og så må jeg indrømme, at jeg vist bedst kunne li’ den sidste, Gennem Spejlet. I det hele taget er det jo to enormt fantasifulde fortællinger, men tanke om det spejlvendte univers fascinerer mig mest. De fine illustrationer, de mange rim og remser og skøre indfald er et godt match og jeg er ret sikker på, bogen vil vinde langt større indpas hos mig, når jeg på et tidspunkt kan opleve det sammen med mine unger. Det glæder jeg mig til.

_________________________________________________________________________________________

Har I nogle barndomsminder om Alice? Og hvilken af fortællingerne er jeres favorit?