Splendor af Anna Godbersen (The Luxe #4), udgivet 2009 af HarperCollins, lånt på biblioteket, læst på engelsk, 391 sider
Se mere om The Luxe-serien her: The Luxe, Rumours og Envy.
!! Der kan forekomme spoilers hvis man ikke har læst de forrige bøger i serien !!
Afslutningen af The Luxe-serien findes i 4. del. Elizabeth er ved at finde sin rolle som ung hustru og kommende mor i et kærlighedsløst ægteskab. Diana er på eventyr, eftersigende i Paris, men i realiteten på jagt efter Henry og det har ført hende til Cuba. Penelope har været ude af selskabslivet i en periode fordi hun har “mistet” et barn, og hun ærger sig over, at hun ikke længere er centrum for opmærksomhed, men så møder hun en særlig, charmerende prins til et selskab. Carolina kæmper stadig med at holde på sin hemmelige fortid og for at få opmærksomhed fra en ung mand, fra en rig familie, der får hendes hjerte til at banke.
Alle de små historier finder deres afslutning i Splendor, og ikke alle sådan som, jeg havde regnet med – men alligevel kan jeg have svært ved at se det anderledes, når Godbersen nu trods alt skulle navigere uden om de værste skandaler. Og forsiderne på alle bøgerne i serien, ahmen, de kjoler der – de er for skønne.
Skriv et svar