Jeg har tænkt på, at det kunne være sjovt ind i mellem at dele nogle af de bøger med jer, som jeg slæber hjem fra biblioteket. Ja, slæber, det er faktisk præcis hvad jeg gør – helst tager jeg ungerne med og så kan jeg trille bøgerne hjem i klapvognen. Smart, ik?
Min måde at bruge biblioteket på er helt anderledes end da jeg var barn. Den gang lod jeg fingrene løbe langs reolerne, fandt inspiration og hapsede med hjem. Nu kikker jeg sjældent på andet end børnehylderne – og alle bøgerne til mig selv, bestiller jeg hjem til afhentning. Typisk er det bøger, jeg har fundet via en anmeldelse, på en blog eller lignende og hvis jeg ikke kan finde dem på Mofibo, så reserverer jeg dem ofte på biblioteket i stedet. Jeg har gerne en lang reservationsliste, og pludselig kommer bøgerne dumpende på én gang – så er det jeg bliver en anelse presset – som nu, hvor jeg dårligt tror, jeg kan nå at få læst mig igennem bunken før jeg er nødsaget til at aflevere dem retur igen til den næste i køen.
Men lad os tage et nærmere kig på, hvad der gemmer sig i bunken…
Afternoon tea: de bedste opskrifter fra Perch’s Tea Room
Huset ved søen af Laura Ingalls Wilder (#4)
Det lille hus ved floden af Laura Ingalls Wilder (#3)
Mere end det af Patrick Ness
Pixi perfekt af Bente Clod
Kampen om sommersværdet af Rick Riordan
Byen brænder af Garth Risk
Ferskner til fader Francis
Troldmanden fra jordhavet / Atuans grave / Den yderste kyst af Ursula Le Guin
Dengang i Lemvig af Elisabeth Møller Jensen
Opbrud fra bygden af Vilhelm Moberg
Ella er mit navn vil du købe det? af af Mette Hegnhøj
Hans pige af Karolina Ramquist
Ravkikkerten af Philip Pullman
Sommeren jeg mødte dig af Jojo Moyes
Baseret på en sand historie af Delphine de Vigan
Safirblå af Kerstin Geir
Calendar Girl 1 af Audrey Carlan
Everything I never told you af Celeste Ng
Hvordan bruger I biblioteket? Og har I læst nogle af bøgerne i bunken?
Sejt du viser dine biblioteksbøger frem! Jeg er selv så dårlig til at få brugt biblioteket. Og det er jo bare så fjollet, for bibliotekerne er sådan en god måde at få afprøvet nogle bøger på.
Det er lige præcis en god måde at afprøve på – og det er helt sikkert, at de store læseoplevelser kommer på ønskesedlen uanset om det første bekendtskab er gjort i en bog fra biblioteket 🙂
Ej hvor sjovt, jeg har netop gået og leget med tanken om at begynde på noget lignende xD
Der ligger nogle rigtig fine fund der imellem, nogle bøger jeg synes rigtig godt om! Og nogle, jeg glæder mig til selv at læse. Men sikke en stak! Jeg håber, du kommer igennem dem 😛
Ja, det er en kæmpe stak – og jeg havde også glemt et par stykker, for slet ikke at tale om alle ungernes bøger, nå men – og jeg er langt fra sikker på, at jeg når dem alle nu. Mange af dem har jeg stået i kø til og så har de det altså med at dukke op til udlån på samme tid. Det giver lidt stress, når man kun må have dem en måned!
Vildt så mange bøger, tankevækkende at det er det samme der sker når jeg bestiller bøger hos Saxo. En bog her og en bog der og pludselig står posten med en ordentlig dynge bøger. Jeg burde altså blive bedre til at bruge biblioteket! Min mand ville blive så glad 😉
God læselyst!
Haha! Bare jeg gjorde det noget mere – men det har jeg slet, slet ikke plads til i reolen 😉 På den anden side, så synes jeg også godt om at “prøve” bøger af på den her måde – det er langt fra alle, jeg har et brændende ønske om at eje. Det er også blevet så nemt at bruge biblioteket efter de har fået selvbetjent åbningstid – alle dage fra 7-22. Fantastisk!
Sejt at du bringer det på bane!
Jeg eeeeelsker at gå på biblioteket og når jeg bare lige skal hente en enkelt bog, ender jeg med at tage alt for mange med hjem. Engang i en eksamensperiode hvor jeg både havde studiebøger og “frilæsningsbøger” med hjemme, havde jeg 45 eller sådan noget.
Åh, jeg har netop stået med mine “Det lille hus på prærien” samling hos mine forældre i sidste weekend – de er så skønne 🙂 Perchs siger mig ikke rigtig noget, men kan anbefale en skøn lille bog ved navn “Frk. Jensens Five o’Clock Tea” – der er nu noget ved den kvindes opskrifter. Ursula Le Guin har jeg netop læst en anden bog er og var ganske godt underholdt (den var meget kort), så vil se frem til dine anmeldelser af den 🙂
God læselyst i øvrigt 🙂
Uh, så tør jeg slet ikke fortælle hvor mange jeg har hjemme – til mit forsvar så har mine unger en del af skylden for det! 😉 De er virkelig gode til at finde børnebøger når vi lige er forbi, det er faktisk mest dem, der hiver ned fra hylderne og mig der leder på reolen med reserveringer 🙂
Konceptet med eftermiddagsthe + tilbehør har nu bare sin charme!!
Jeg mener, det var i en plotcast med Lene Kaaberbøl, at hun anbefalede netop den bog (serie) af Le Guin – så blev jeg jo nødt til at tjekkede den ud.
Jeg elsker biblioteksbøger (ikke kun fordi jeg selv arbejder på et bibliotek), men fordi du kan låne ALT det du vil! Du kan godt glæde dig til at læse “Mere end det” af Patrick Ness, den er meget anderledes, men virkelig fængende og fascinerende!
Ja, det er noget helt særligt! Det må være et skønt sted at arbejde.
Jeg holder mig også til at bestille bøger hjem på biblioteket – jeg har erkendt, at jeg får lånt alt, alt for mange, hvis jeg slippes løs blandt hylderne 😀
Mvh.
Den lille Bogblog
Hihi, mit lokale bibliotek er ikke særlig stort, men helt vildt hyggeligt, så der er ikke så mange hylder at blive sluppet løs på 😉
Åh hvor fint! Jeg har også hørt en del, der har efterspurgt sådanne indlæg hos bogbloggere 😀
Tak Rikke 🙂
Hvor er det skønt at der stadig er nogen der bruger biblioteket, og jo, dengang jeg brugte det kom bøgerne også altid oveni hinanden. Hvad sker der lige for det? 😉
Men jeg må tilstå at efter jeg er begyndt at få anmeldereksemplarer tilsendt så kommer jeg ikke så tit på biblioteket. Desværre!!
Jeg kan ikke lade være at komme der, det er så hyggeligt 🙂
Hurra for biblioteksbrugere \o/ :Og hold da helt fest, sikke en stak 🙂
I know! Hip hip hurra 🙂