trolderier

Hvor der er fugle af Maren Uthaug, udgivet 2017 af forlaget Lindhardt og Ringhof, modtaget til anmeldelse/sponsoreret af Bog&Idé, læst med læseklubben, 304 sider, 4/5 stjerner

Maren Uthaug kan noget med ord. Tegne kan hun også – men for nu handler det om ord. Og så alligevel. Ordbilleder. Med sit levende sprog maler Uthaug et billede af en dysfunktionel familie, om alle de misforståede hensyn, der bliver taget – som der slet, slet ikke kommer noget godt ud af. Tværtimod.

Johan er den første fra familien, vi kommer ind under huden på. Jeg var fint fanget af hans historie, men ventede nok også lidt på, at der skulle ske noget mere. Det gør der til dels også i sidste del af hans fortælling, men i særdeleshed, da synsvinklen skifter til datteren Darling. Ba-da-bing – den del slugte jeg, og var meget fascineret af hvordan historien også kunne se ud, og så ud fra en anden vinkel.

Måske var USA-delen lidt en knopskydning i min optik (og som en i min læseklub påpegede – hvorfor døje med Lysol, når det åbenbart også er muligt at skaffe et pessar?). Anyway, den del fandt jeg lidt ligegyldig.

Sidste del fortælles fra Maries synsvinkel – og selvom det er interessant at se Johan beskrevet fra den vinkel, så er Maries del, den der står svagest. Den virker mest forhastet, og det betyder også, at det ikke i samme omfang lykkes at komme ind under huden på hende. Hun træder ikke frem som et rigtig menneske i kød og blod på samme måde, som de øvrige er skrevet frem.

Det har bestemt også noget at sige, at jeg nok heller ikke forstår Marie, særligt hendes kærlighed. Jeg kan ikke rigtig se det, og jeg føler det heller ikke – for det bliver for flygtigt, overfladisk og forjaget. Hvilket er lidt en skam, når den øvrige del af bogen er virkelig god og velskrevet. Men det er ikke kun fordi, jeg ikke kan sætte mig ind i hendes valg og følelser, at hun forbliver flad – det virker lidt som om gassen er gået af ballon til slut, det er bare ikke helt ligeså spitze, som første del af bogen.

Til slut er der også en kort prolog, hvor alle igen kommer kort til orde. Og der må jeg altså også sige, at jeg finder det unødvendigt – jeg behøvede ikke at vide det. Faktisk havde det været bedre at stoppe inden.

Det lyder måske som om, jeg ikke vil anbefale bogen – det er en fejlagtig antagelse. Det ér en god bog, den er velfortalt og læseværdig.

—

LÆS OGSÅ Og sådan blev det // LÆS OGSÅ Den lyse side // LÆS OGSÅ Vild med ord 2015 (feat. Maren Uthaug)