Lodbrogsønnernes hævn af Lasse Holm, læst som e-bog på Bookmate, 379 trykte sider, 2,5/5 stjerner
Jeg var meget klar på mere “viking” efter sommerens gode oplevelse med Røde Orm, og da jeg havde læst gode anmeldelser af Lasse Holms take på historien Ragnar Lodbrogs sønner, var der ikke langt fra tanke til handling.
Lad os starte med det positive: Forsiden! Jeg er vild med den. Den er barsk og signalerer massere af kamp, blod og mudder. Der er virkelig en styrke i billedet, som tiltrækker – og fascinere, for jeg gætter på de vitterligt blev så mudrede som det ses. Prøv lige at nærstudere de indtørrede mudderkager lidt – er det ikke rigtigt? (Eller har jeg udviklet en mudderfascination? Haha!)
Men det mindre positive er, at jeg havde svært ved at holde min opmærksomhed på historien. Den fangede mig ikke rigtigt for alvor. Selve historien om Ragnar Lodbrog, om hans sønner, om Kraka og alle damerne, er sådan set interessant nok. Men måske var det fortællerstemmen, Rolf Rapkæft, der gjorde, at det bare ikke fængede? Hans historie, flettes ind i fortællingen – og det er ikke fordi, den er komplet uinteressant – men mikset af de to ting spillede ikke for mig.
Jeg må finde noget andet, der kan stimulere min trang til vikingedramaer – har I anbefalinger?
Skriv et svar