1968 af Jan Guillou (Det Store Århundrede #7), udgivet på dansk i 2017 af Forlaget Modtryk, modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget, min bogreol, 408 sider, 3/5 stjerner
Der sker en del på den politiske front i 1968, og det siger forsiden også tydeligt. Jeg tøvede lidt med at give mig i kast med bogen netop fordi forsiden signalerer så meget politik – og det lige netop er det, jeg tidligere har haft det lidt stramt med i serien. Det bliver lidt for enetaleagtigt og meget langt, når Guillou folder sig ud.
Vi følger fortsat Erik, der netop har afsluttet sin juridiske eksamen og får job hos et advokatkontor i Stokholm. Han bliver med det samme kastet ind i en retsag om et medicinalfirma, der har produceret sundhedsskadeligt medicin til bl.a. gravide, og han må følge sagen i Tyskland og samle skyts til den svenske sag. I Tyskland møder han en gruppe (næsten) ligesindende unge, som han diskuterer politik med.
Jeg ved godt, at har man sagt Guillou har man også sagt politik. Der er bare mere af det i denne bog end de øvrige – og det har sikkert meget at gøre med, at Eriks ungdom afspejler Guillous ditto. Jeg har som sådan intet imod politik, men jeg er ikke så begejstret for de lange passager i historien – det er som om Guillou slet ikke kan stoppe, når han først er varmet op. Derfor synes jeg i virkeligheden heller ikke, der er så meget handling, eller fremdrift, i selve historien om familien Lauritzen som man kunne ønske.
Jeg kan godt li’ netop de passager, der handler om familien – og faktisk i det hele taget, når der er tale om interaktion mellem historiens personer – det er det interessante for mig, det er det, jeg vil have mere af. Jeg krydser fingre for mere af den slags i den næste bog – men med den bombe, der blev smidt i slutningen, så er jeg ret sikker på, vi ikke er færdige med politikken! Meeen den kan måske være, den får et lidt andet tvist – nu må vi se, jeg er i hvert fald spændt på mere om Erik og de øvrige medlemmer af Lauritzen-klanen. Selvfølgelig er bogen et must, hvis man er indfanget af familiehistoriens net.
Skriv et svar