“Bare jeg nærmede mig den fælles kummefryser, fik jeg dårlig samvittighed over, at min mors kærlighed lå dernede på frost, pakket i plastikbægre, men jeg tøede den ikke op.”
Den, der lever stille af Leonora Christina Skov, udgivet af Forlaget Politiken i 2018, modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget, min bogreol, 374 sider, 5/5 stjerner
Der er ikke en finger at sætte på bogens udseende. Den er smuk og gennemført lækker i alt lige fra smudsomslag, til læsesnor til det smukke mørkeblå cover under med bogstaver i guld.
Ligesom bogens perfekt ydre, er der på overfladen heller ikke en finger at sætte på rammerne for Leonoras barndom. Parcelhus, ordentlig i tøjet, men under den pæne overflade er det en anden sag. Bogens ord rummer et skræmmende vidnesbyrd fra en ensom og kærlighedsløs barndom, hvor hensyn til de voksne sættes langt over barnets tarv.
Den psykisk vold og manipulation er af en skræmmende karakter og Leonoras historie viser, hvor svært det er at få skovlen under. Både i forhold til at få offentligeinstanser til at gribe ind, men også hvordan trådene spinder sig ind i tankemønstre og handlinger fremover.
Bogen var svær for mig til en begyndelse. Døden er et tabu og langt fra særlig køn – og det var noget makabert og uden fløjlshandsker, den blev fremvist her. Det tog mig derfor lidt tid med de første sider, men derefter tog det fart, og jeg kunne dårligt lægge den fra mig. Efterfølgende har jeg diskuteret den længe med en veninde og den spøger fortsat i mit indre. Jeg elsker at følge Leonora på Instagram, hvor hun deler sin boglancering og nogle opfølgende bidder – fx at Inga, som der er et afsluttende brev til i bogen, heller ikke kunne bidrage med kendskab til mysteriet Ingelise Skov (moderen).
Bogen er skrevet helt igennem sobert og smagfuldt. Den er indtil knoglerne ærlig, men ingen fordømmelse eller nedgørelse. Sproget er en fryd, og bogen er ligeså velskrevet som den er smukt pakket ind. Jeg nød at læse den, men var også svært fristet af at lytte til den – jeg er for det første fan af forfattere, der læser deres egne bøger, men har desuden også hørt, at Leonora gør det fremragende.
Jeg kommer til at anbefale – og har allerede gjort det – til alle, der gider høre på mig!
Jeg elsker Den, der lever stille! Det er en virkeligvirkelig god bog.
Den er SÅ god! 🙂