Flirty Dancing af Jenny McLachlan (Ladybirds #1), udgivet på dansk af Forlaget Gyldendal i 2017, lånt på biblioteket, 233 sider, 3/5 stjerner
Mangler du læsestof til din tween? Så kunne serien Ladybirds være et godt bud. De fire piger Bea, Betty, Kat og Pearl er Ladybirds… eller faktisk var! De holdt sammen i børnehaven, men nu hvor de går i high school, er det ikke det samme længere.
I Flirty Dancing følger vi Bea, som bliver brændt af af Kat til en dansekonkurrence på skolen, men hendes meget entreprenante farmor skaffer hende en ny dansepartner. Det viser sig at være ingen ringere end skolens lækreste fyr, Ollie. Bogen skildrer fint venskab, familieliv og den spirrende første forelskelse.
—
Hjertestarter af Jenny McLachlan (Ladybirds #2), udgivet på dansk af Forlaget Gyldendal i 2017, lånt på biblioteket, 281 sider, 3/5 stjerner
I Hjertestarter følger vi Betty, som endnu ikke har fået sit første kys – og det håber hun meget, der kan blive lavet om på, da en ny lækker fyr starter på skolen. Det er ikke helt nemt at være ung og finde sit fodfæste, når man mangler sin mor. Bettys mor døde, da hun var helt lille, og selvom hun ikke kan huske hende, så mangler der noget. Særligt da faderen møder en ny kvinde, som han gerne vil introducere Betty for. Heldigvis for Betty har hendes mor gemte en række breve på loftet, som kan lære hende lidt om kærlighed – og det er lige hvad Betty har brug for.
Skriv et svar