I det øjeblik var jeg din af Mhairi McFarlane, læst som e-bog på Bookmate, 410 trykte sider, 3,5/5 stjerner
Det her var lige hvad jeg trængte til. Noget letlæseligt og sødt, noget hvor man føler sig med i vennegruppen – som er det gamle bekendte, man mødes med, når man læser.
Mhairi McFarlane er virkelig god til at skrive personligheder frem og dialogerne imellem dem er gode.
Der var ikke noget overraskende undervejs, det var let at gætte, hvad der ville ske. Det er ikke hendes bedste bog (der er vidst egentlig også hendes første?), og den er lidt deja-vu-agtig. Ikke så original, som noget man har læst før. Men altså lige hvad jeg trængte til for at fået gang i læsningen igen. Ankomst af endnu en baby gør, at man lige skal finde en rytme i læsningen igen.
—-
Findes der en, findes der flere af Mhairi McFarlane, læst som e-bog på Bookmate, 460 sider, 3,5/5 stjerner
Begyndelsen er lidt for forceret efter min smag, for at få plottet til at hænge sammen. Edie kysser en anden mand på hans bryllupsdag og bliver opdaget af bruden – eller faktisk bliver hun kysset! Jeg mangler charmen og vennegruppen, som er så klassisk McFarlandsk. Heldigvis kommer vennegruppen kommer senere og igen fungerer dialogen super godt (det gælder faktisk hele vejen igennem – og scenerne med Elliot godt er lige i skabet. Den ender med at blive rigtig god, men så kommer slutningen, som jeg har ret svært ved at relatere til, og som jeg ikke er super vild med.
Men uanset hvad, så er McFarlane altså en mester til dialoger og søde historier.
Læs også Fra og med dig og Det er ikke mig, det er dig af Mhairi McFarlane
Skriv et svar