/Reklame – indeholder anmeldereksemplarer/
Så er der igen nyt i reolen – og se lige, det er jo bare en bette stak i forhold til sidst!
/Reklame – anmeldereksemplarer/
Jeg har modtaget den seneste bog i Elverdans-serien af Nicole Boyle Rødtnes. Rigtig god bog. Saga på eventyr har jeg læst med min datter, og vi var begge vilde med den, og hyggede os med at lave det fine billede, som kan ses i min anmeldelse. Skolens sande superhelte har jeg næste lige modtaget, og den glæder vi os til at læse.
Pages & Co. min nye yndlings boghandel. Jeg kan ikke anbefale bogen om Tilly nok – det er suuuuper hyggeligt at rejse med ind mellem siderne i en bog. Der kommer heldigvis flere bøger i serien. Alt hvad jeg ved om kærlighed af Dolly Alderton har jeg været heldig at vinde – faktisk lytter jeg netop til den som lydbog, men jeg er desværre ikke vildt begejstret. Måske er jeg for gammel?!
/Reklame – anmeldereksemplarer/
De to sidste Skam-manuskripter har jeg naturligvis også fået på hylden, så samlingen kunne fuldendes. Min anmeldelse af Skam #3 og Skam #4 kan læses her på bloggen.
/Reklame – anmeldereksemplarer/
Børnene fra Grotterne havde jeg virkelig glædet mig til at læse, da jeg blev noget så overrasket af Drengen fra krematorium D. Den var god – men uden de samme overraskelser som i 1’eren. Nu er jeg blot spændt på, hvordan det hele ender! Hybenhjerter af Jane Susanne Andersen formidler jagten på likes på de sociale medier på en rigtig fin måde – ditto om venskab.
The Cruel Prince af Holly Black har jeg hørt godt om. Mørk fantasy – yes! Det er en forsinket julegave. Tag gaden tilbage af Sarah Engell og Sanne Munk Jensen lyttede jeg til som lydbog – genial bog. Læs lidt mere om min vurdering af den her.
/Reklame – anmeldereksemplarer/
Jeg ser frem til endnu en tur til Mortal Engines-universet i Helvedesmaskiner – det hele sluttede ret dramatisk sidst, men så vidt jeg kan læse mig til på bagsiden, er der gået nogle år i mellem, så det glæder jeg mig til at finde ud af mere om. Sjælehvisker af Mette Finderup er 3. bog i ASPE-serien med geniale illustrationer af Christian Guldager. Jeg har netop læst den færdig, så anmeldelse følger.
/Reklame – anmeldereksemplarer/
Melinoe-serien af K L Berger er nogle virkelig fine små historier, som jeg har læst med fornøjelse. Anmeldelse følger.
/Reklame – anmeldereksemplarer/
Star Girl – Afsløret er endnu en skøn bog i serien. Boyle Rødtnes kan virkelig trylle med de små historier. Game Master-serien mangler vi at læse sidste del af, men de er gode so far.
/Reklame – anmeldereksemplarer/
Søskende af Margrethe Brun Hansen glæder jeg mig til at dykke ned i, så jeg kan blive klogere på at skabe de bedste søskenderelationer for mine børn. Lille pinds puttetid af Elvira Fragola er netop udkommet og spækket med smukke illustrationer – læs mere her.
—
Har I fået nogle gode bøger på reolen fornyligt?
Skriv et svar