/Reklame – anmeldereksemplar fra forlaget/
Sjælehvisker af Mette Finderup (ASPE #3), udgivet af Forlaget Alvilda i 2019, illustreret af Christian Guldager, min bogreol, 161 sider, 4/5 stjerner
Læs også om ASPE 1 og 2 HER.
Bøgerne om heltegruppen ASPE kan læses uafhængigt af hinanden, eller i vilkårlig rækkefølge. Bog 3 handler om klatretyven Ene, som måske nok er dygtig til at liste ting fra andre, men som ikke har samme færdigheder, når det gælder bogstaver.
Dét er upraktisk, hvis man som klatretyv falder over vigtige dokumenter, der skal læses på stedet – eller hvis man får udleveret en række kuverter med trylleformularer, men ikke kan kende forskel på dem.
Da APSE, sammen med deres læremester, Erina, må tage afsted til et stort slot for at finde den nygifte barons kone, som på mystisk vis er forsvundet, opdager Ene også, at hun kan tale med spøgelser. For den slags er der naturligvis på et rigtigt slot.
Sjælehvisker er i det hele taget skruet sammen som en klassisk spøgelseshistorie på et gammelt slot, men selvom setuppet er set før, er historien alligevel sin egen og skruet godt sammen. Dog ville jeg ønske, slutningen havde været udfoldet lidt mere – det går lidt for hurtigt til sidst, efter min mening. Alligevel sniger Sjælehvisker sig ind som min favorit i serie so far. Naturligvis med Christian Guldagers lækre streger.
Skriv et svar