/Reklame – anmeldereksemplar/
Arlo Finch i fuldmånens sø af John August (Arlo Finch #2), udgivet på dansk i 2019 af Forlaget Alvilda, 355 sider, 5/5 stjerner
Den her serie er magisk. Den er spændende. På den der måde, hvor man ikke kan forudse, hvor den tager en med hen.
Ranger-omdrejningspunktet fungerer godt og trækker naturlige tråde til naturen, venskab og samarbejde. Vennegruppen fungerer, der er en god ping-pong og dialog, ligesom teksten i det hele flyder let med fortællingen.
Jeg kan ikke lure, hvor August kommer til at tage mig med, når afslutningen skal findes i næste bog i serien. Nok har jeg et par gæt, men jeg forudser overraskelser og drejninger, jeg end ikke havde forestillet mig. Og jeg bliver skuffet, hvis det ikke sker – hehe.
Skrivestilen er visuel – på en usynlig måde. Det lyder måske modstridende, men det er det ikke. August fortid som manuskriptforfatter for nægter sig ikke, og den måde han fortæller på, får billederne til at vokse sig meget tydeligt frem for mit indre, når jeg læser. Det er ikke som sådan synligt i sproget, hvad det er han gør, og det er ikke placeret som teksttunge “billedeklodser” – det er simpelthen et sprogligt greb, jeg tror August mestrer. På dygtigste vis.
Og kan vi afslutningsvist lige dvæle ved det smukke farvespil på forsiden?! Jeg er SÅ vild med det.
Skriv et svar