trolderier

Pigen, der var sky af Zakiya Ajmi, udgivet af forlaget Carlsen i 2014, illustreret af Anne Louise Laugesen, lånt på biblioteket

Da jeg læste Pigen, der var sky for første gang for min datter på 4,5 år bad hun mig prompte om at læse den igen, så snart den var læst til ende. Den fanger virkelig et eller andet i hende.

Historien handler om en pige, der hedder Sky og som er sky. Hendes forældre vil gerne lave en masse ting med hende – se tv, købe ind, fordre ænder, se mere tv, rydde op, cykle, læse godnathistorie, men Sky vil helst lege med sine skyvenner. Forældrene beslutter derfor at binde et tungt anker til Skys ben, så hun ikke kan flyve nogen steder hen (det lyder måske mere makabert end det er). Sky bryder sig ikke om at være “fanget”, og moralen i bogen er vel basically, at man ikke skal forsøge at lave om på andre.

Det tror jeg nu ikke er, sådan min datter vil beskrive handlingen, men det fine ved historien er, at der er flere måder at læse den på. Den kan læses helt bogstavelig som en eventyrlig fortælling, men der er også flere metalag at komme efter hvis man er til den slags. Jeg kan godt li’ når der er lidt at komme efter for forældrene også – og uanset hvor meget af de mere sindrige lag, børnene får med, så er der altså noget ved i historien i sig selv, som er utroligt fængende.