Mytens forbandelse af Boris Hansen (Den ældste myte #1), hørt som lydbog på Bookmate, 4 t 24 min, oplæst af Torben Christensen, 4/5 stjerner
Jeg venter og venter på efterfølgeren til den her, og fordriver tiden på den gode måde med forfatterens tidligere udgivelse, trilogien Den ældste myte.
Jeg kan godt li’ Boris Hansens evne til at skabe en fortælling som i sig selv rummer en afrundet og færdig historie, men hvor der stadig er mere at fortælle i resten af trilogiens bøger. Men det at skabe en historie, som også kan bære sig selv – det er altså noget så fint.
Jeg indrømmer gerne, at jeg er lidt af en kylling, når det gælder uhygge. Der var lige en snert af det i Mytens forbandelse – men jeg klarede det – jeg tænker dog, at det for yngre læsere måske kunne være en anelse mere uhyggeligt. (Altså det er virkelig lidt, men…)
Jeg kan godt li’ setuppet i historien, og nu hvor jeg også har lyttet til 2’eren, kan jeg se hvor mange spor, der er langt ud allerede her i 1’eren.
Oplæseren var okay, ikke super fantastisk, men ganske fin.
Skriv et svar