/Reklame – anmeldereksemplar fra forlaget/
Børnene fra grotterne af Henriette Rostrup (Den døde by #2), udgivet af Forlaget Turbine i 2019, 145 sider, 4/5 stjerner
– Kan indeholde spoilere, hvis du ikke har læst Drengen fra krematorium D –
Alif er kommet til “Den Anden Side”. Han sidder fanget i en grotte. Her møder han pigen Alta, som sidder i cellen ved siden af. Børnene kommer kun ud af deres fangenskab, når de skal besøge Mor-damer – mere eller mindre “zombie”-agtige voksne, der med tomme blikke leger baby med dem.
Da jeg læste Drengen fra krematorium D, havde jeg ingen anelse om, hvor historien var på vej hen. Hvilket var mega fedt (og måske kan jeg derfor li’ den en lille smule mere). Bog 2 er mere statisk. Vi bliver klogere på Den Anden Side og konceptet Mor-damer, men man fornemmer alligevel godt, det er en 2’er-bog. Den her mellembog, mellem intro og afslutningen. Men det er godt fortalt og jeg er spændt på, hvor vi ender. Hvilket samfund vil Alif og de andre børn mon stå tilbage med til slut? Jeg glæder mig til at flere af trådene fra bog 1, bliver samlet op og fulgt til dørs.
Jeg kan varmt anbefale serien!
Skriv et svar