Hvor lyset er af Malene Ravn, hørt som lydbog på Bookmate, oplæst af forfatteren, 8 t. 36 min., 5/5 stjerner
Bogen handler om kunstneren Carl Fischer (1887-1962), om barndommen i Vejle, opvæksten i København og ægteskabet med Ely. Og om kunst, liv og smerte.
Bogen er et helt lille kunstværk i sig selv. Ordene er som penselstrøg, der er fokus på farver, lys og perspektiver. Den skildrer livet så fint og forunderligt. Barskt, men uden fordømmelse.
Den beskriver endvidere perioden med Den Spanske Syge i slutningen af 1910’erne, der sætter virkelighedens covid-19 i perspektiv. Heldigvis er der andre syn på børns trivsel og isolation nu end den gang.
Jeg lyttede til bogen, som er oplæst af forfatteren. Det var en stor fornøjelse. Malene Ravn læser op med fine intonationer og en skøn, behagelig stemme.
Historien er – omend ikke 100 % i overensstemmelse med de virkelige hændelser – men baseret på Malenes mands oldefar, Carl Fischers liv. Tænk at kunne skrive så fint, nænsomt og kærligt!
Skriv et svar